-
El
-
VVS
Omkostningerne til at bygge ny bolig er fortsat opad i år. Særligt elarbejdet har fået et hak opad, viser nye tal fra Danmarks Statistik.
Der bliver løbet stærkt i byggebranchen, og det samme gør omkostningerne til at bygge ny bolig, viser nye tal fra Danmarks Statistik.
Særligt omkostningerne til elarbejdet er steget i forhold til andre dele af byggebranchen. I tredje kvartal blev 4,8 procent dyrere at etablere elinstallationerne i det nye hus i forhold samme tidspunkt året forinden. Til sammenligning er udgiften til vvs-arbejdet kun steget med 2,9 procent.
Materialernes himmelflugt
En stor del af den samlede prisstigning på boligbyggeri skal findes i materialeprisernes himmelflugt hen over året. Den post er blevet 5,6 procent dyrere på et år, mens udgifterne til arbejdsløn kun er steget knap halvt så meget, 3,2 procent.
Stigningen i materialepriser dækker over store udsving mellem de enkelte faggrupper. Helt i toppen finder man tømrerne og snedkerne, hvor prissedlen på materialerne er vokset med hele 8,3 procent. I den anden ende af skalaen ligger murerne og vvs'erne, hvor materialerne kun er blevet henholdsvis 3,0 og 3,1 procent dyrere på et år.
Samlet set blev det på et år 3,8 procent dyrere at bygge by bolig, ifølge de seneste tal fra 3. kvartal 2021.