-
El
Arrangørerne af Danmarks største elfagmesse, EL & TEKNIK, har på baggrund af den aktuelle situation med Corona-virus besluttet at udsætte messen til den 26.-28. januar 2021.
EL & TEKNIK 2020, der skulle afholdes den 12.-14. maj 2020, bliver på baggrund af den aktuelle situation med COVID-19 udsat til januar 2021.
Beslutningen kommer fordi messearrangørerne ser det som overvejende sandsynligt, at mange gæster, af frygt for smitte, vil blive væk fra messen i maj 2020. Arrangørerne har også modtaget meldinger fra større internationale producenter og leverandører om, at de har udstedt forbud mod, at medarbejderne deltager i større arrangementer, herunder messeaktiviteter.
– Ved at udsætte messen på nuværende tidspunkt har vi mulighed for at minimere omkostningerne for udstillerne. Prisen ville have været væsentligt højere ved en udsættelse tættere på den planlagte afholdelse i maj, skriver messearrangøren Veltek i en pressemeddelelse.