-
El
-
VVS
-
Beslagsmede
-
Industri
Erhvervshus Hovedstaden har udgivet en gratis e-bog om digitalisering. Her kan man hurtigt og let få et overblik over de digitale værktøjer, der kan hjælpe ens virksomhed.
Mange virksomheder går glip af indtjening ved ikke at benytte de digitale muligheder, der er for hjælp til virksomhedsdrift. Med en frit tilgængelig e-bog gør Erhvervshus Hovedstaden det nu nemt for alle at blive klogere på, hvilke digitale muligheder, der kan hjælpe på virksomheders hverdag og vækst.
Bogen består af 28+ sider med gåde tips og råd om kundedata, kunstig intelligens (AI), automatisering og cybersikkerhed. Områder det ellers kan være uoverskueligt at komme i gang med uden den rette vejledning.
- Digitalisering er kommet for at blive, og man kan med fordel kaste sig ud i de mange værktøjer, der allerede er tilgængelige. Men for mange kan det også føles som en ny og uoverskuelig vej at gå. Derfor er det godt med simple overskuelige vejledninger, der kan fungere som første skridt på vejen mod en mere digital virksomhedsdrift, siger Jacob Lydom, politisk konsulent TEKNIQ Arbejdsgiverne.