Dyr skilsmisse for virksomhedsejere - men hjælp at hente fra Skat

For virksomhedsejere kan en skilsmisse – og den følgende deling af fællesformuen – være en stor udfordring, fordi det meste af formuen ofte er bundet i virksomheden og ikke kan hæves, uden at det koster skat. Derudover kan det påvirke driften, fordi den frie egenkapital almindeligvis ikke er placeret i likvide midler.

Der findes imidlertid gode værktøjer til løsning af denne udfordring i skattereglerne. Dels i form af reglerne om skattemæssig succession. Det betyder, at det ikke udløser skat hos ”sælgeren”, hvis den ene part i en bodelingsoverenskomst fx får overdraget aktier, som tidligere har tilhørt den anden part.

Dels i reglerne om skattefri omstrukturering, herunder først og fremmest reglerne om skattefri spaltning af selskaber. Disse regler giver mulighed for, at et selskab fx kan deles i to nye selskaber, hvoraf det ene gøres til en pengetank, mens det andet viderefører virksomheden.

Skat og bodeling

Reglen om skattemæssig succession findes i to udgaver. Den ene finder anvendelse, mens ægtefællerne stadig er samlevende. Det er dog ikke et krav efter den anden regel. Derfor anvendes denne regel almindeligvis ved skilsmisser. Parterne behøver ikke at bevare en fælles bopæl. Det er en stor fordel, fordi det kan tage tid at få alle detaljer på plads, når en bodeling omfatter en virksomhed, som kan være svær at værdiansætte. Det kan illustreres med en afgørelse fra 2014.

Sagen handlede om et par, som var gået fra hinanden i 2011 efter 13 års ægteskab. Manden havde i 2000 overtaget en virksomhed efter sine forældre og ejede den på skilsmissetidspunktet gennem et holdingselskab, men ikke som særeje. Begge parter arbejdede i virksomheden. Den ene i produktionen og den anden i administrationen.

36 pct. til ægtefællen

Parterne var blevet separeret i 2013, og som en del af bodelingen blev det aftalt, at kvinden skulle have udlagt 36 % af anparterne i mandens holdingselskab. Tanken var imidlertid ikke, at kvinden skulle forblive medejer af mandens virksomhed. I stedet ønskede parret at gennemføre en skattefri spaltning af holdingselskabet i to nye selskaber.

 Manden skulle i den forbindelse modtage samtlige ejerandele i det ene selskab, hvorigennem han skulle eje alle anparter i driftsselskabet. Kvinden skulle modtage samtlige ejerandele i det andet selskab, hvis formue ville bestå af værdipapirer mv. Den endelige bodeling ville først finde sted, når alle skattemæssige forhold var afklaret.

I sin afgørelse bekræftede Skatterådet ikke bare, at udlægget af anparterne i holdingselskabet til kvinden kunne ske med skattemæssig succession, men også at den ønskede skattefrie spaltning af holdingselskabet ikke krævede tilladelse.