Direktører: God forretning i klimapartnerskaber

Klimakamp og forretningsmuligheder går hånd i hånd, når det kommer til regeringens nye klimapartnerskab, mener Jens Frost Mikkelsen. Han er administrerende direktør i den tekniske servicevirksomhed Intego og en del af arbejdet med klimapartnerskaberne. Målet er at finde løsninger til reducere Co2-udledningen med 70 procent i løbet de næste 10 år.

- Jeg ser store forretningsmuligheder for branchen. Tidligere har man fokuseret meget på klimaskærmen i forhold til bygninger, men det tekniske indhold kan også gøre en meget stor forskel. Det kan være ved at arbejde videre med intelligente løsninger og bruge den erfaring, vi har fra industriel automation. For eksempel ved at se på brugsmønstre og udnyttelsen af de enkelte rum og derved forudsige energibehovet, siger Jens Frost Mikkelsen.

Peter Kaas Hammer er administrerende direktør i Kemp & Lauritzen og i klimapartnerskabs-sammenhæng næstformand i styregruppen for bygge- og anlæg samt ansvarlig for den arbejdsgruppe, der ser på muligheden for at sænke udledningen af drivhusgasser fra bygninger. Han mener, at installationsbranchen har en vigtig rolle at spille i den sammenhæng.

- Vi har erfaringerne, og vi har løsningerne. Derfor er det helt naturligt, at vi i vores branche stiller vores tekniske viden til rådighed og er med til at skabe fremtidens bæredygtige løsninger, siger Peter Kaas Hammer.

Præge politisk fokus

Branchen har derfor nu en oplagt mulighed for at sætte sit aftryk på den politiske dagsorden, så ingen er i tvivl om, at installatørerne ligger inde med både teknologien og kompetencerne til at håndtere den grønne omstilling.

- Og så skal vi gøre opmærksom på, hvilke incitamenter de skal se nærmere på fra politisk side, så vi kan gøre endnu mere brug af de mange tekniske muligheder, vi allerede har, siger Peter Kaas Hammer.

 Jens Frost Mikkelsen fra Intego håber på samme måde, at arbejdet kan munde ud i et vedvarende fokus fra myndighedernes og branchens side, så driften bliver tænkt med ind fra starten i et samlet regnskab for nybyggerier.

- Normalt er den, der opfører (byggeriet), mest interesseret i en billig opførelse og knap så interesseret i driften. Her kunne de forhåbentlig blive motiveret eller tvunget via lovgivningen til at tage energien med i betragtningen. Det ser man for eksempel i dag ved OPP-projekter (Offentlig Private Partnerskaber, red.), hvor man tænker i en helhed med prisen på opførelsen i forhold til, hvad man kan spare på driften efterfølgende, siger Jens Frost Mikkelsen.

TEKNIQ Arbejdsgiverne efterlyser i øjeblikket gode idéer til klimaløsninger fra både store og små virksomheder i branchen. De kan sendes til energipolitisk konsulent Troels Hartung på trh@tekniq.dk.

Der er deadline for bidrag den 3. februar. Alle idéer bliver bearbejdet i styregruppen, som senest den 16. marts sender sit bidrag til regeringen. Frem til 1. maj kan andre aktører så komme bud, inden det hele skal munde ud i en samlet klimahandlingsplan i løbet af 2020.