-
El
-
VVS
Flere kunder klagede sidste år til ankenævnet over arbejde udført af el- og vvs-installatører. Til gengæld er en større andel af sagerne blevet afvist i forhold til året forinden, viser statistikken.
Hvert år er der en række sager, der går i hårdknude mellem installatører og privatkunder, og som derfor ender i Ankenævnet for Tekniske Installationer. Sidste år blev der indsendt 28 procent flere klager i forhold 2020, men til gengæld fik en langt større andel afvist deres klage ved behandlingen. Mere præcist 22 procent i forhold 12 procent året forinden.
- Stigningen i antallet af modtagne sager er et udtryk for, at der har været rigtig travlt i branchen. Corona har ikke ramt installationsbranchen på aktiviteten – snarere tværtimod. At der omvendt er flere klagesager, der er blevet afvist, kan være på grund af, at de ikke egner sig til at blive behandlet i ankenævnet og derfor må parterne gå videre med sagen ved domstolene, siger Rikke Schjødt Christensen, sekretariatschef i Ankenævnet for Tekniske Installationer.
Det kan eksempelvis være en kompliceret byggesag, hvor virksomhed og kunde er raget uklar undervejs, og der er hyret en anden installatør til at færdiggøre opgaven, inden klagesagen er sendt ind. Ankenævnet har derfor ikke mulighed for at lave syn og skøn i sagen, da man ikke kan se, hvem der har lavet hvad. I de situationer vil det være nødvendigt med parts- og vidneafhøringer, men det kan ikke lade sig gøre i ankenævnet. Derfor må partner gå til domstolene for at få sagen afgjort.
Efterspørgsel smitter af i tallene
Dykker man længere ned i, hvad der giver anledning til klager, så er det i omkring halvdelen af sagerne kvaliteten af arbejdet, der er årsagen til uenigheden. Det er en klar topscorer, som bliver efterfulgt af klager over prisen, som tegner sig for godt 20 procent af sagerne.
Sidste år blev der solgt lige knap 24.000 vandbårne varmepumper i Danmark, hvilket er en stigning på 56 procent i forhold til året forinden, viser Energistyrelsens statistik. Den heftige stigning afspejler sig også i antallet af klagesager om netop varmepumper. I 2021 fik ankenævnet 25 klagesager over varmepumpe-installationer i forhold til 15 klagesager i 2020.
- Det er ingen overraskelse. Når der bliver solgt flere varmepumper, så smitter det også af på tallene hos os. Det er simpelthen et udtryk for, at der har været større aktivitet på det område, siger Rikke Schjødt Christensen.
Modtagne sager: 225
Afsluttede sager: 165
Afgjort med kendelse: 84 (el: 32, vvs: 51, el og vvs: 1)
Afvist: 19 (el: 8, vvs: 7, el og vvs: 1)
Medhold til klager: 25 (el:4, vvs: 21)
Delvis medhold: 12 (el: 4, vvs: 8)
Medhold til virksomhed, der er klaget over: 28 (el: 16, vvs: 12)
Forlig: 14
Geografi
Jylland: 42
Fyn: 14
Øerne i øvrigt: 6
Storkøbenhavn: 103
Type
Solceller: 1
El-eftersyn: 15
Varmepumper: 25
Pillefyr: 2
Gaskedler: 8
Diverse el og vvs: 114
Klagekategori
Kvalitet: 89
Pris: 34
Pris og kvalitet: 42
Modtagne sager: 175
Afsluttede sager: 198
Afgjort med kendelse: 117 (el: 47, vvs: 70)
Afvist: 14 (el: 8, vvs: 6)
Medhold til klager: 48 (el: 15, vvs: 33)
Delvis medhold: 9 (el: 3, vvs: 6)
Medhold til virksomhed, der er klaget over: 46 (el: 22, vvs, 24)
Forlig: 13
Geografi
Jylland: 42
Fyn: 11
Øerne i øvrigt: 18
Storkøbenhavn: 127
Type
Solceller: 3
El-eftersyn: 25
Varmepumper: 16
Pillefyr: 3
Gaskedler: 6
Diverse el og vvs: 145
Klagekategori
Kvalitet: 103
Pris: 54
Pris og kvalitet: 41