
EU har rykket ikrafttrædelsestidspunktet for de dele af CSR-direktivet, der handler om sektorspecifikke rapporteringsstandarder(ESRS) til 2026.
Det er vigtigt at understrege, at udsættelsen ikke vedrører hele direktivet, som trådte i kraft pr. 1. januar 2024.
Det betyder, at virksomheder, der er omfattet af direktivet, fortsat skal udarbejde og indlevere bl.a. en dobbelt-væsentlighedsanalyse for regnskabsåret 2023/24.
Direktivet omfatter de største virksomheder i regnskabsklasse Store C og D, som i forvejen skal redegøre for samfundsansvar efter Årsregnskabslovens §99a.
Dobbelt-væsentlighedsanalysen skal bl.a. dokumentere forhold og risici i omgivelserne, der kan påvirke virksomheden, samt – omvendt - hvordan virksomheden gennem sine aktiviteter påvirker omgivelserne, med særligt fokus på miljø og klima.
Det er dog fortsat uklart hvilke dokumentationskrav myndighederne vil stille til dobbelt-væsentlighedsanalysen, samt hvordan og i hvilket format den skal valideres og indleveres.
Der mangler fortsat blandt andet vejledning og rapporteringsskabelon til virksomhederne.