-
El
Tom Lindquist indtræder i bestyrelsen for EuropeOn, der taler elbranchens sag i Europa. Den mangeårige virksomhedsleders hjerte banker for de små- og mellemstore virksomheder, og han ser frem til at udveksle de gode erfaringer i europæisk sammenhæng.
Tom Lindquist indtræder i bestyrelsen for EuropeOn, der taler elbranchens sag i Europa. Den mangeårige virksomhedsleders hjerte banker for de små- og mellemstore virksomheder, og han ser frem til at udveksle de gode erfaringer i europæisk sammenhæng.
For godt et år siden skiftede Tom Lindquist posten som adm. direktør i Høyrup & Clemmensen ud med en hverdag som selvstændig rådgiver. Nu kan han så føje endnu et punkt til cv’et, da han er indtrådt som bestyrelsesmedlem i EuropeOn, der taler elbranchens sag på europæisk niveau.
- Det er en udfordring, som naturligt nok kræver, at jeg får genopfrisket mit business-engelsk. Heldigvis er der Google Translate, siger Tom Lindquist med et smil.
Som mangeårigt med medlem af TEKNIQ Arbejdsgivernes bestyrelse bærer han både branchekendskab og politisk forståelse med til det europæiske bestyrelsesarbejde, hvor udvekslingen af erfaringer skal gå begge veje.
- Jeg føler, at vi kan bidrage med noget. Blandt andet vores gode erfaringer med at lave trepartsaftale, som jeg ved, at de interesserer sig for. Derudover har vi også en stolt tradition for at uddanne mange lærlinge for eksempel, siger Tom Lindquist.
Gode corona-idéer
- Det handler om at se perspektiverne og forretningsmulighederne i krisen, hvor der er gode erfaringer med berøringsfri kontakter og adgangskontrol eksempelvis, siger Tom Lindquist.
I løbet af sine 16 år som adm. direktør i Høyrup & Clemmensen udviklede han virksomheden fra en traditionel elinstallationsvirksomhed til en teknologisk virksomhed med speciale i blandt andet energioptimering og bygningsinstallationer. Den erfaring gør han brug af som selvstændig sparringspartner og rådgiver.
- Da jeg blev 60 år, syntes jeg, at det var ved at være tid, hvis jeg skulle prøve noget andet, og samtidig synes jeg, at jeg har en del forretningserfaring, der kan komme andre til gode. Jeg har altid haft det sådan, at jeg kan se potentialet i selv den mindste virksomhed. Der er typisk en fagligt dygtig virksomhedsleder, som ikke har erfaringen i at bringe virksomheden til næste niveau. Det synes jeg er spændende at arbejde med, siger Tom Lindquist.
I modsætning til TEKNIQ Arbejdsgiverne er EuropeOn kun talerør for elbranchen, og Tom Lindquist håber derfor på, at der kan komme et tættere samarbejde med den europæiske organisation for vvs-branchen, GCP-Europe.
Tom Lindquist indtrådte officielt i bestyrelsen 17. november, hvor blev præsenteret på et virtuelt møde.
EuropeOn består af erhvervsorganisationer fra 14 medlemslande i EU og Storbritannien.