Coronakrisen bliver en langvarig økonomisk krise.

COVID19-pandemien og den efterfølgende nedlukning af samfundet ramte erhvervslivet som en hammer i marts. Stort set alle virksomheder blev ramt – også installatørerne.

Hvor slemt det står til, tog TEKNIQ Arbejdsgiverne temperaturen på midt i maj. En omfattende medlemsundersøgelse viste, at 43 procent af medlemsvirksomhederne på det tidspunkt havde oplevet fald i omsætningen på grund af coronakrisen. 51 procent svarede, at de ikke have oplevet fald i omsætningen, mens seks procent svarede, at de lige frem havde oplevet en stigning.

På papiret kan det se ud til at være nådigt sluppet, krisens historiske omfang taget i betragtning.  Men desværre er krisen kun lige begyndt, selv om samfundet langsomt bliver lukket op og hverdagen bliver normaliseret. I dette nummer af Electra taler vi med flere installationsvirksomheder, som lige nu har travlt, men de deler en bekymring for, hvordan situationen ser ud til efteråret.

Den bekymring er helt berettiget. For når en usikker økonomisk situation får erhvervsliv og private til at holde igen med større investeringer, så kommer installationsvirksomhederne uundgåeligt også til at mærke det. Ikke nødvendigvis fra den ene dag til den anden, for mange installatører havde en solid ordrebog, da krisen ramte, men regningen vil komme på et senere tidspunkt.

Den forsinkede effekt af coronaen skal vi selvfølgelig prøve at afbøde, mens tid er. Aftalen om tilbagebetaling af Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag (AUB-midlerne) er et godt første skridt. Den betyder, at virksomhederne får dækket en stor del af omkostningerne til at have lærlinge fra 1. maj 2020 til udgangen af 2020. Der gives refusion på 75 procent af lønnen for nuværende lærlinge, og 90 procent af lønnen for nye lærlinge. Dertil kommer forhøjet refusion, når lærlingene er på skole. For en virksomhed, der har fem lærlinge i dag, svarer det til en refusion på cirka 420.000 kroner, hvis eleverne er 75% af tiden i virksomheden og resten af tiden på skole.

Næste skridt bør være en gradvis udfasning af hjælpepakkerne, så virksomhederne ikke falder ud over en klippekant, når hjælpen stopper fra den ene dag til den anden. Nogle virksomheder har nemlig hårdt brug for en blødere økonomisk landing.

Dernæst er der brug for at stimulere økonomien, så virksomhederne tør investere i for eksempel automatiseringsløsninger, og boligejerne tør igangsætte renoveringer af boligen.

Der er mange håndtag at dreje på, og vi har fra TEKNIQ Arbejdsgiverne side blandt andet foreslået, at håndværkerfradraget, som danskerne kender og er glade for, justeres. Hvis det bliver muligt også at få fradrag for materialer samt at opspare tilskudskroner fra år til år, vil flere danskere uden tvivl turde sætte gang i investeringer.