-
Industri
Carsten Wengel fra emballagevirksomheden Schur Internationale bliver ny topchef i KP Components. Han afløser Søren Husted, der tidligere har bebudet, at han ønsker at stoppe for at hellige sig bestyrelsesarbejde.
- I bestyrelsen har vi i en længere periode været informeret om Søren Husteds ønske om at træde tilbage fra jobbet som CEO i gruppen. Vi har derfor udført en ekstensiv research for at finde en efterfølger. Jeg er derfor glad for at kunne fortælle, at Carsten Wengel har besluttet sig for at komme til vores virksomhed som adm direktør for KP Components-gruppen, siger bestyrelsesformand Sebastian Ehrnrooth.
Formanden peger i den forbindelse på, at den nye CEO bringer omfattende erfaring ind i jobbet og tidligere har bevist, at han kan skabe værdi for aktionærerne.
- Jeg glæder mig til denne udfordring. KP er en ægte teknologi-leder i sin industri med et stærkt internationalt fodaftryk. Jeg er overbevist om, at vi endda kan forbedre denne position i fremtiden, siger Carsten Wengel, der tidligere har arbejdet for virksomheder som Danfoss, Vestas og Nissens.
KP Components beskæftiger 300 i Spjald alene og 400 samlet i gruppen, der også har en fabrik i USA og Sverige.