-
El
-
VVS
-
Beslagsmede
-
Industri
Under- eller overbetaler du din medarbejder? Har virksomheden for mange sygedage i forhold til andre virksomheder? Der er mange svar at finde i NetStat, hvor man kan se statistik over løn, fravær og arbejdsulykker.
Det kan være en fordel at sammenligne løn, fravær og antal arbejdsulykker med andre virksomheder, så man ved, hvor man står. Her er NetStat et værdifuldt værktøj tilgængeligt på tekniq.dk, som man har adgang til gennem sit medlemskab i TEKNIQ Arbejdsgiverne.
NetStat er baseret på indberetninger til DA Statistik, hvor man kan søge på lønmodtagergruppe, branche, region, arbejdsfunktion og uddannelse, eller en kombination af disse. Man har direkte adgang til statistikken via Min Side på TEKNIQ.dk
Hvad kan man?
Via Mine Tal i NetStat har man eksempelvis muligheden for nemt at sammenligne lønniveauer med andre virksomheder i samme branche på årsbasis. Det er relevant og værdifuld viden at have for eksempel, når det er tid til lønforhandlinger.
NetStat giver også mulighed for at lave egne statistikker, og man kan vælge at abonnere på specifikke statistikker, så man får dem tilsendt automatisk på mail, hver gang de opdateres. På den måde kan man løbende holde sig opdateret og være foran på tendenser.
- Når man sidder og skal forberede sig til en lønforhandling, kan det være en fordel at have noget at sammenligne med. Her er NetStat er et værdifuldt værktøj, som man kan søge i døgnet rundt. Det har en lang række tilpasningsmuligheder, så man kan få et nuanceret billede af hvad der påvirker tallene og hvordan de påvirkes af for eksempel erfaring og virksomhedsstørrelse, siger Maria Elisabeth Kjærsgård-Jensen, chefanalytiker i TEKNIQ Arbejdsgiverne.
Eksempel på brug af NetStat.
Hvem kan se med?
Det er virksomhedens øverste leder, der har adgang til virksomhedens egne tal – Mine Tal. Men det er også muligt at give øvrige medarbejdere adgang. Her er det vigtigt at huske, at man via Mine Tal i NetStat giver medarbejderen mulighed for at se løn-, fravær- og ulykkesstatistik for alle personer i virksomheden, inklusive virksomhedens øverste ledelse.
Derfor har man som virksomhed ansvaret for at adgangen til Mine Tal i NetStat kun gives til relevante personer med behov for det. Det kan for eksempel være HR-medarbejdere, der arbejder med lønforhold.
Har man spørgsmål til statistikkerne eller brug for hjælp til NetStat helt generelt, kan man spørge KVIQ på TEKNIQ.dk eller kontakte TEKNIQ Arbejdsgiverne.