-
El
-
VVS
Bravida vil fremover levere servicetjenester med eldrevne cykler, scootere og løbehjul i landets to største byer.
Vvs'eren kommer på løbehjul til en serviceopgave i København og Århus. Det er den virkelighed, som Bravida nu tager hul på med initiativet GreenHub. Målet er spare atmosfæren for CO2 fra dieselhakkende servicevogne og i stedet klare opgaver i de største byer med eldrevne cykler, scootere og løbehjul.
- Jeg er glad for, at GreenHub-projektet nu er i gang, og at vi endelig kan starte med effektive og fossilfrie leverancer til vores kunder i Aarhus og København. Det er et skridt i den helt rigtige retning for at blive en endnu mere bæredygtig virksomhed, siger Johnny Hey, adm. direktør hos Bravida Danmark, i en pressemeddelelse.
Læs også: Ladcykler gavner vvs-installatørs forretning
Udover CO2 sparer medarbejderne også dyrebar tid, når de ikke længere skal hænge fast i trafikpropper eller lede efter parkeringspladser. GreenHub er fra 1. september skudt i gang i ni større byer i Danmark, Sverige og Norge.