-
El
-
VVS
Bravida Danmark har indgået aftale med Hoffmann A/S om køb af installationsvirksomheden Alpedalens VVS, der ligger i Fredericia.
Bravida Danmark har indgået aftale med Hoffmann A/S om køb af installationsvirksomheden Alpedalens VVS, der ligger i Fredericia.
Bravida fortsætter med at købe op i Danmark og overtager Alpedalens VVS, der har hjemme i Fredericia. Virksomheden blev grundlagt 1961 og blev i 2016 et selskab i entreprenørvirksomheden Hoffmann A/S.
Læs også: Bravida-direktør varsler flere opkøb
Alpedalens VVS udfører service og traditionelle VVS-installationer til både fjernvarme- og varmeinstallation, varmepumper samt industri og erhverv. Alpedalens VVS havde i 2018 en omsætning på 40 millioner kroner.
– Jeg er meget glad for, at vi nu kan byde medarbejderne i Alpedalens VVS velkommen til Bravida. Alpdalens VVS er et velrenommeret firma, som passer godt ind i vores forretning. Vi har i længere tid arbejdet strategisk på at vækste i trekantområdet, og i starten af 2020 etablerer vi i den forbindelse et tværfagligt teknikhus i Kolding. Det falder helt naturligt, at Alpedalens VVS bliver en del af vores eksisterende VVS forretning og er med til at styrke kompetencerne i det nye teknikhus i Kolding. Vi har i mange år arbejdet sammen med Hoffmann, og begge parter ser overtagelsen af Alpedalens VVS som en styrkelse og forlængelse af vores gode samarbejde, siger Jørn Tønnes, der er regionsdirektør i Bravidas Region Syd.
Bravida Danmark overtager Alpedalens VVS pr. 1. december 2019. Samtlige 35 medarbejdere fortsætter i deres nuværende roller med afdelingschef Keld Jørgensen fra Bravida som daglig leder. Integration af virksomheden over i Bravida sker i starten af 2020, hvilket i praksis betyder, at virksomheden fortsætter på uændrede vilkår under nuværende navn frem til integrationen.