
Den Grønne Skole giver TEKNIQs medlemmer instruktion i, hvordan man laver en markedsdygtig ESG-rapport. Næste møde er i slut april.
Det kan virke som en svær proces at komme i gang med ESG-arbejde og bæredygtighedsrapportering. Men det er let og enkelt gennem Valified, som TEKNIQ tilbyder alle medlemsvirksomheder fri adgang til i 2 år fra første login.
I Den Grønne Skole viser TEKNIQs bæredygtighedsspecialist, Bjørn Hove, hvordan du får adgang til Valified.
Du bliver desuden guidet til, hvordan du trin for trin besvarer de spørgsmål om virksomheden, der er grundlaget for bæredygtighedsrapporten, samt hvilke tal og oplysninger du skal bruge for at udarbejde rapporten.
- Den Grønne Skole er for medlemmer, der vil vide, hvordan de laver en bæredygtighedsrapport i Valified. Det er ikke raketvidenskab, og mange af de medlemmer, der har deltaget i Den Grønne Skole, bliver positivt overrasket over, hvor let og enkelt det er at lave en ESG-rapport for virksomheden, som dækker de informationskrav EU anbefaler, og som efterspørges af større kunder, banken, offentlige myndigheder, mv., siger Bjørn Hove.
TEKNIQ hjælper dig – med andre ord – godt i gang, så du selv kan færdiggøre bæredygtighedsrapporten.
-
Den Grønne Skole
Tilmelding
Den Grønne Skole er for medlemmer af TEKNIQ. Deltagelse er en del af medlemskabet.
Tilmelding sker via linket her. Husk at være logget ind.
Anden praktisk information
Webinaret afholdes online via Microsoft Teams der vil være åben fra kl. 08.00 - 09.00.
Man vil forinden modtage en mail med link og vejledning til, hvordan man tilgår webinaret.