-
El
Den grønne omstilling tager nu himmelflugt, efter implementeringen af et EU-direktiv resulterer i ladestandere på kirkernes parkeringspladser.
Det er ikke fordi præsten er begyndt at prædike om grøn omstilling, men de danske kirker tager nu et skridt i en grønnere retning og forbedrer samtidig landets ladeinfrastruktur. Fyens Stiftstidende skrev for nyligt historien om, hvordan fynske kirkefolk er rystet over EU-krav, der medfører ladestandere ved de kirkelige parkeringspladser. Men fynske formaninger til trods skal en række kirker forvente at have ladestandere ved udgangen af 2024.
Det er et EU-direktiv fra 2018, der betyder, at ubeboede bygninger med mere end 20 offentligt tilgængelige parkeringspladser skal have en ladestander, og det mærker kirkerne nu. Dermed skal man ikke længere være bekymret for, om der er strøm nok på elbilen til at klare turen hjem fra gudstjenesten.
Kritikerne af de nye regler påpeger, at der er begrænset behov for ladestandere ved kirkerne, men for elinstallatørerne kan det meget vel resultere i betydelige ordrer. Alene på Fyn er der, ifølge Fyens Stiftstidende, 81 kirker, der skal have en ladestander monteret.
Læs også: Power Up! 20 anbefalinger til hvordan vi accelerer ladeinfrastrukturen.