-
Beslagsmede
Bergers Smedie på Fyn er klar med et udendørs dagsarrangement, der kan samle beslagsmedene til både faglige og hyggelige timer den 23. april og samtidig leve op til de gældende Covid19-regler og krav. Omkring 15 har meldt sig til smedekonkurrence fra egen bil - og 10 andre vil gerne bare komme og se på.
Bergers Smedie på Fyn er klar med et udendørs dagsarrangement, der kan samle beslagsmedene til både faglige og hyggelige timer den 23. april og samtidig leve op til de gældende Covid19-regler og krav. Omkring 15 har meldt sig til smedekonkurrence fra egen bil - og 10 andre vil gerne bare komme og se på.
Arrangementet har fået arbejdstitlen ”Smedning, viden og sjov.”
-Vi håber på godt vejr. Alt skal foregå udendørs på grund af smitterisiko, så vi har opgivet faglige oplæg med teori. I stedet bliver dagen præget af smedekonkurrencerne og så med nogle mere praktiske oplæg udendørs ind i mellem, siger Søren Milert, salgsleder hos Berger’s Smedie.
Hvis vejrudsigten peger på milde forårstemperaturer er planen også at slutte af med grillmad, som kan nydes udendørs efter kravene om afstand. Der vil maks være 50 til arrangementet. Der er deadline for tilmelding den 10 april. Find mere info på Bergers Smedies Facebookside.
I både 2017 og 2019 har den fynske smedie afholdt 2-dages arrangementer under titlen ”Hoven i centrum.” Det seneste arrangement trak 120 deltagere og havde oplægsholdere fra udlandet som en del af det faglige program.
-Vores forårsplaner er stadig med faglige oplæg, smedekonkurrence for op til 20 deltagere – og så fælles mad eller grill i teltet om aftenen. Men det er et andet indhold end ”Med hoven i centrum,” siger Søren Milert.
Hvis alt falder på plads, så vil der også dukke et par leverandører op med gode tilbud til deltagerne den 23. april. Men inden det store arbejde med at lægge en detaljeret plan sættes i gang, afventer medarbejderne hos Bergers Smedie lige den næste melding fra statsministeren.
Der har været overvejelser om at spille sikkert og planlægge arrangementet til september. Men konkurrencen med Spring Games i Holland er for stor, efter at hollænderne har flyttet sit kendte arrangement til denne måned.