-
El
-
VVS
-
Industri
-
Beslagsmede
Næsten 200 af TEKNIQ Arbejdsgivernes medlemsvirksomheder bruger nu Valified til at få overblik over deres bæredygtighedsprofil.
Fem procent (200) af TEKNIQ Arbejdsgivernes medlemmer bruger nu den digitale platform Valified, som bruges til at generere en bæredygtighedsrapport med en beregning af virksomhedens CO2-udledning.
Med hjælp fra Valified kan man opnå:
- Dokumentation for virksomhedens indsatser og resultater indenfor bæredygtighed (miljø, socialt ansvar og god selskabsledelse)
- Dokumentation for virksomhedens klimaaftryk (CO2-udledning)
Bæredygtighedsrapporten fungerer som dokumentation overfor kunder, samarbejdspartnere, banker og medarbejdere, der i stigende omfang stiller krav om, at virksomhederne arbejder med bæredygtighed, og kan dokumentere resultaterne. Kort sagt kan Valified-værktøjet hjælpe virksomheden med at hjælpe sig selv. Opgaven er blot at indtaste de nødvendige data.
- Man er nødt til at vide, hvor man er, for at kunne bevæge sig et andet sted hen, siger Charlotte Knudsen fra Svend Knudsen, Elektrikeren i Thy, en mindre familiedrevet virksomhed, der bruger Valified.
Brugervenlig, klimavenlig og lige ved hånden
Valified er en nem løsning, man kan bruge til at forberede sig på en fremtid, hvor det er essentielt at kunne præsentere sine bæredygtighedsindsatser, hvad enten det er inden for ligestilling, etisk virksomhedsførelse eller klima.
- Det er et super godt og nemt værktøj. Lige fra indtastning af diverse data (CO2 beregneren) til dannelse af rapporten. Der er hjælpetekster, og så kan man selv skrive det, man har behov for af strategitanker. Det synes jeg er virkelig smart, siger Charlotte Knudsen.
Når man bruger Valified, udfylder man en række spørgsmål om blandt andet socialt ansvar, og indtaster virksomhedens forbrugsdata for brændstof, energi, vand, mv., som Valified gør til en læsbar bæredygtighedsrapport med tekst og figurer, der lever op til kendte anbefalinger for god, grøn rapportering. Det bliver i stigende grad normen, at kunder og banker har brug for, at virksomheder kan dokumentere deres bæredygtighedsstatus. Det kan være afgørende, hvis man skal have et lån eller en kontrakt med en kunde.
- Bæredygtighedsdokumentation bliver et lovkrav, og allerede i dag er det et markedskrav og et konkurrenceparameter, som bliver stillet af kunder og andre interessenter, siger Bjørn Hove, konsulent i TEKNIQ Arbejdsgiverne.
Gennem TEKNIQ Arbejdsgiverne får man som virksomhedsmedlem gratis 24 måneders licens til Valified.