-
Industri
-
El
-
VVS
-
Beslagsmede
Fra den 15. januar lukker selvbetjeningssystemet ADVI ned, da arbejdstilsynet fra 1. februar skifter til et nyt system, der bliver enklere at benytte for virksomhederne.
Den 15. januar vil den nuværende selvbetjeningsløsning ADVI (Arbejdsmiljø i din virksomhed) lukke og give plads til at et nyt og bedre system.
Men inden ADVI lukker, og det nye selvbetjeningssystem tager over, skal man som virksomhed være opmærksom på, hvilke ændringer det medfører udover brugervenligheden. For ved overgangen fra det gamle til det nye selvbetjeningssystem vil nogle gamle funktioner udgå.
Virksomheder vil i det nye system ikke længere kunne tilgå følgende:
- Oversigt over varslinger af kommende tilsyn
- Oversigt over afsluttede sager med Arbejdstilsynet
- Oversigt over smileyer for virksomheden
- Dataudtræk over virksomhedens anmeldte arbejdsulykker til EASY
Hvis man som virksomhed ønsker at bevare de dokumenter eller dataudtræk, der ikke længere kan tilgås, skal man før den 15. januar 2024 hente dokumenter enkeltvis i ADVI's digitale post. Dataudtræk kan hentes i ADVI's nøgletal (Excel) og gemmes lokalt.