
På trods af corona-krisen melder AO, at man forventer et større overskud end først ventet.
Vvs- og el-grossisten AO hæver forventningerne til årets resultat til 185-200 millioner kroner før skat. Det fremgår af en selskabsmeddelelse. Tidligere var forventningen, at overskuddet ville lande på 170-180 millioner kroner før skat.
Opjusteringen kommer, fordi indtjeningen har været højere end forudset i 2. kvartal.
COVID-19-situationen medfører dog fortsat ”en usikkerhed omkring det fremtidige aktivitetsniveau, hvorfor opjusteringen er under forudsætning af moderat vækst i omsætningen gennem 2. halvår 2020”, lyder det i selskabsmeddelelsen.
Selskabets delårsrapport for 1. halvår 2020 offentliggøres den 27. august som planlagt.