-
El
-
VVS
Siden 2004 er antallet af fleksjobbere fordoblet på det danske arbejdsmarked. Samtidig stiger virksomhedernes behov for viden om den særlige ansættelse, der ellers risikerer at koste virksomhederne dyrt.
Næsten 90.000 personer er i øjeblikket ansat i et fleksjob i Danmark. Det er mere end en fordobling i forhold til 2004, hvor der var godt 35.000 på den særlige ordning, viser tal fra Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering.
Stigningen øger samtidig behovet for at vide mere om de regler, man skal leve op til som arbejdsgiver, når man ansætter en person i et fleksjob. Ellers kan det, der skulle være en god gerning, risikere at blive meget dyre lærepenge.
- Når medlemsvirksomhederne ringer til os for at høre nærmere om fleksjob, så vil de udgangspunktet gerne påtage sig ansvaret og forsøge at sikre pågældende en plads på arbejdsmarkedet, som jo er til gavn for alle. Nogle gange kan de dog blive lidt skræmte, når de hører, hvad man som arbejdsgiver skal være opmærksom på i forbindelse med ansættelse af en medarbejder i fleksjob, siger Anders Fugmann, advokat og overenskomstchef i TEKNIQ Arbejdsgiverne.
Bøde for forskelsbehandling
Det hænger sammen med, at en person ansat i et fleksjob ofte falder ind under forskelsbehandlingsloven, der indebærer, at der ikke må diskrimineres på grund af handicap. Det betyder, at det kan være meget vanskeligt at afskedige fleksjobberen, hvis virksomhedens situationen pludselig skulle ændre sig. Det skete for en medlemsvirksomhed i Glostrup, som i 2017 blev dømt til at betale i alt 250.000 kroner til en tidligere medarbejder ansat i fleksjob tre timer ugenligt. Personen var ansat i fem år men blev opsagt, da virksomheden voksede og behovet for en fuldtidsmedarbejder steg, forklarede direktøren dengang til magasinet Dansk VVS. Byretten frikendte i første omgang virksomheden, men landsretten kaldte det i sin efterfølgende dom for forskelsbehandling. Udfordringen for virksomhederne er, at de skal bevise, at de har undersøgt alle muligheder for at finde andre løsninger end afskedigelse af fleksjobberen. Den slags historier er langt fra enestående i landets installationsvirksomheder, hvilket har sat sit præg på oplevelsen af ordningen trods mange gode aspekter.
Brug tjekliste
Et centralt element er tilpasningsforanstaltninger. Ordet dækker over en proces, hvor man som arbejdsgiver skal dokumentere, at man har forsøgt at afbøde fleksjobberens udfordringer - uanset om de er fysiske eller psykiske. Man skal med andre ord have undersøgt alle muligheder for at holde medarbejderen i fleksjobbet, før man kan opsige samarbejdet.
- Det er derfor vigtigt, at virksomhederne i processen skriftligt kan dokumentere de forskellige tiltag, som virksomheden løbende har forsøgt for at bibeholde medarbejderen i jobbet. Vi anbefaler, at der for eksempel i forbindelse med udarbejdelse af mulighedserklæringer og/eller andre samtaler udarbejdes et referat, hvoraf det fremgår, hvad virksomheden og medarbejderen har drøftet, herunder hvilke tiltag der er blevet foreslået eller afslået, for at kunne bibeholde medarbejderen i arbejdet. Derved kan man bedre dokumentere, at man som arbejdsgiver har forsøgt at bibeholde medarbejderen i arbejdet, men hvor det desværre ikke har vist sig muligt, siger Anders Fugmann.
Se også denne guide til arbejdsgivere om fleksjobansættelser fra Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering.
Sidste år var 88.837 personer ansat i et fleksjob i Danmark. Det svarer til 2,9 procent af arbejdsstyrken mellem 16 og 66 år.