-
Industri
-
El
-
VVS
-
Beslagsmede
Se læsernes top 10 for 2024: Fem ud af de ti mest læste nyheder i 2024 i TEKNIQ's nyhedsbreve til medlemmerne handler om firmabiler og medarbejdernes kørsel. Når nyhedsbrevet fra TEKNIQ tikker ind i mailboksen to gange om ugen, så er firmabiler et sikkert klik. Personale-jura og fag-faglige emner er også populært stof.
Var der noget, som kunne hidse dansk erhvervsliv op i sommeren 2024, så var det daværende skatteminister Jeppe Bruus og hans ministeriums planer om, at alle virksomheder skulle registrere samtlige bruger af firmaets biler.
Den administrative byrde udløste et stort pres på politikerne for at få ændret reglerne igen hurtigst muligt - og TEKNIQ var med til at lægge pres på. Nyheden om de vanvittige regler - og den endnu bedre nyhed om, at reglerne blev droppet igen, var de to største læsehits blandt TEKNIQ's medlemmer i hele 2024.
Det er ikke helt overraskende. Vi ved nemlig på redaktionen, at enhver artikel om dieselafgifter i byerne, vanvidskørsel i firmabilen, razzia imod gulpladebiler eller bare nye satser for skattefri godtgørelse af kørsel i egen bil giver tusindevis af klik.
Rent faktisk handler fem ud af de ti mest klikkede nyheder om firmabiler og kørsel i 2024.
Men personalejura hitter også. Læserne elskede eksempelvis den helt konkrete og forklarende spørgeboks om den sidste lønudbetaling i 2024. Der var også mange læsere til en undrende spørgeboks, om mor kan tage barnets første sygedag, når farmand samtidig går derhjemme på orlov?
Læs eller genlæs de 10 mest klikkede historier via links herunder.
Fra redaktionen takker vi for året, der gik. Vi er klar igen i 2025 med nyheder, der kan inspirere, give ny viden, forbedre din drift og måske give et træk på smilebåndet.
-
Top 10 over læserhit 2024
Nye regler for registrering af brugere af køretøjer
Minister skrotter firmabil-bureaukrati
Hvornår er årets sidste lønudbetaling?
Hellere en skiftenøgle end en blyant
Krav til afstand mellem gulvvarmeslanger?
Nye satser for kørepenge og diæter i 2024
Gulpladebiler og mandskabsvogne giver store afgift-smæk
Vanvidskørsel kan koste mere end servicevognen