
Nu er det slut med det velkendte grønne A-certifikat plastikkort. Nu bliver certifikaterne digitale.
EVU har i samarbejde med Sikkerhedsstyrelsen udarbejdet en digital erstatning for de velkendte grønne A-certifikat plastikkort. Det betyder, at alle nye certifikater fremover kommer digitalt via et personligt link direkte i e-boks. Derudover vil EVU udstede digitale certifikater til alle, der er registreret som berettigede tilbage til år 2000, hvilket betyder, at ca. 2500 vil modtage et digitalt A-certifikat i løbet af maj måned.
Udstedelsen af digitale certifikater sker på diplamasafe.com som for fremtiden vil opbevare certifikaterne. Modtagerne af A-certifikater får en besked i e-Boks med et link til portalen og adgang til at administrere deres certifikat – og det er uanset, om man tager det som lærling, vvs-installatør eller som faglært VVS’er via AMU.
- Dokumentationen bliver forenklet, da A-certifikatet nu blot er et individuelt link, som kan deles mellem medarbejdere og virksomhed. Det ser vi som vigtigt skridt i retning af en mere digital og let tilgængelig hverdag, siger Jørgen Prosper Sørensen, chef for uddannelse og arbejdsmarked i TEKNIQ.
Se med her og få styr på, hvordan det fungerer – og hvordan man bestiller:
evu.dk