845.000 kr i ekstra skat på firmabil på hvide plader

Når en firmabil på hvide plader tages med hjem, gælder der en forhåndsformodning om, at den er til rådighed for privat kørsel: Brugeren skal derfor beskattes af værdi af fri bil. Samtidig vendes bevisbyrden på hovedet, sådan at det er brugeren af bilen, der skal godtgøre, at der ikke er kørt privat i bilen.

Det er en bevisbyrde, som næsten aldrig kan løftes, hvis der ikke er ført kørselsregnskab for bilen, hvilket der ikke altid er.

Seks års efterregulering

Er der tilmed tale om en dyrere bil, kan det blive endog meget store efterskatter, der pludselig skal betales, hvis skattemyndighederne kræver firmabilbeskatning. For hovedaktionærer kan der blive tale om op til seks års beskatning på én gang, fordi skattemyndighederne har en forlænget ligningsfrist for forhold mellem dem og deres selskab. I sådanne tilfælde kan myndighederne p.t. regulere helt tilbage til og med indkomståret 2018 også selvom, der ikke er tale om bødegivende forhold. 

Den aktuelle sag handlede om en hovedanpartshaver, hvis selskab drev virksomhed med handel med springheste. Det var udelukkende heste til brug for konkurrencer, og hestene var derfor i den dyre ende. Manden havde et arbejdsmæssigt kørselsbehov på omkring 200.000 km om året og kørte i biler på hvide plader, som selskabet havde leaset.

Ingen kørebog

Virksomhedsejeren havde ikke ført kørebog for bilerne, men underskrevet en fraskrivelseserklæring om ikke at anvende disse til privat kørsel. Han havde fået opfattelsen af, at dette var tilstrækkeligt.

Selskabet drev imidlertid virksomhed fra samme adresse, som hovedanpartshaveren boede på. De leasede firmabiler stod derfor altid parkeret foran hans bopæl. Skattemyndighederne krævede på den baggrund beskatning af værdi af fri bil med et samlet beløb på 845.045 kr. for årene 2015-2018, da det ikke var godtgjort, at der ikke var kørt privat i bilerne. For nogle af årene omfattede beskatningen mere end én bil.

Landsrettens afgørelse

Skattemyndighedernes afgørelse blev først tiltrådt af Landsskatteretten, dernæst af byretten og nu senest af Vestre Landsret, som fastslog, at det ikke var godtgjort, at bilerne ikke havde været til rådighed for privat kørsel.