-
Industri
Corona kostede fredagen livet som arbejdsdag på den fynske metalvirksomhed Jeros A/S. Først var det pga arbejdsmangel og krise ude hos kunderne. Nu er weekenden bare tre dage lang.
Corona kostede fredagen livet som arbejdsdag på den fynske metalvirksomhed Jeros A/S. Først var det pga arbejdsmangel og krise ude hos kunderne på de internationale markeder, men nu er ledelse og medarbejdere blevet enige om at fastholde den tre dage lang weekend, selvom produktionen med 60 mand kører på fuld blus igen.
- Det er en af de positive ting, vi lærte af coronaen. Det giver et bedre workflow i produktionen, og vores medarbejdere får omvendt mere ud af weekenden og har bedre tid til at klare, hvad de skal. Eller får simpelthen bare mere tid til familie og fritid, siger direktør og indehaver af Jeros A/S Evita Rosdahl til Fyens Stiftstidende.
- Vi elsker alle sammen forårsmånederne, der typisk byder på forlængede weekender. Nu har vi det hver uge, supplerer direktøren.
For medarbejderne i produktionen er arbejdstiden fra klokken 6.00 til 15.30 de første fire dage i ugen. Det giver 36 timer, men de ansatte får løn for 37 timer, skriver Fyens Stiftstidende.
Mere om Jeros her