-
Industri
Dansk AM Hub har åbnet kontor på Herningsholm Erhvervsskole & Gymnasier i Herning. Herfra skal CTO Steffen Schmidt udbrede kendskabet til 3D Print i metal til de jyske produktionsvirksomheder
- Vi skal her i Herning skabe de optimale rammer for, at det bliver let at få gang i 3D print teknologien, og vores nye kontor skal netop være et samlingspunkt for inspiration, råd og vejledning, siger Steffen Schmidt og håber, at mange vil besøge kontoret, der også vil være et showroom med en udstilling af 3D printede produkter, siger Steffen Schmidt.
Med tre 3D metalprintere til rådighed på uddannelsesinstitutioner i Herning og flere andre printere i bagagerummet skal Steffen Schmidt sørge for, at de jyske produktionsvirksomheder får kendskab til mulighederne og let kan komme i gang med at bruge den nye teknologi – bl.a. ved at tilbyde dem at låne dem en printer midlertidigt for at kunne opleve de mange fordele, før de evt. selv investerer i én.
Og det er netop afgørende for de midtjyske produktionsvirksomheders konkurrenceevne, at de lærer at beherske den fremadstormende 3D print teknologi – især på 3D metalprint, som i disse år har stort fokus i f.eks. den tyske bilindustri, hvor hundredvis af danske virksomheder i dag er leverer alt fra batterier til små komponenter til de tyske bilfabrikker.
Derfor har Dansk AM Hub også indgået et samarbejde med Herning Kommune, som har etableret den Midt- og Vestjyske 3D Metal Alliance sammen med Herningsholm Erhvervsskole & Gymnasier, AU Mekanik og Produktion Herning, DAMRC og Erhvervsrådet Herning & Ikast-Brande med netop formålet at udbrede 3D metalprint og i fællesskab styrke indsatsen for øget anvendelse af 3D metalprint.
-I Herning Kommune arbejder vi hele tiden med at skabe nye muligheder for kommunens erhvervsvirksomheder. 3D-print er en af de nye teknologier, som bidrager til innovation og bæredygtig udvikling hos produktionsvirksomheder. Gennem 3D Metal Alliancen opbygger vi et kraftcenter her i Herning for uddannelser, viden, kompetencer og kvalificeret arbejdskraft inden for 3D-metalprint, siger borgmester i Herning Kommune, Dorte West.
Mere om Dansk AM Hu her