-
Industri
-
El
-
VVS
-
Beslagsmede
Skills fejrer 25 år i Danmark, hvor det siden begyndelsen har været målet at sætte fokus på talentfulde unge i håndværksfagene.
I 25 år har SkillsDenmark rettet fokus mod erhvervsuddannelserne og de mange talentfulde unge, der går der.
- SkillsDenmark blev oprindeligt etableret, fordi man ønskede at sende talentfulde, unge danske håndværkere til WorldSkills, og se hvor det har bragt os. I dag afholder vi årligt DM i Skills med 300 konkurrencedeltagere og mere end 60.000 besøgende og er med til at synliggøre erhvervsuddannelsernes høje kvalitet og mange muligheder, siger Søren Heisel, formand for SkillsDenmark.
Jubilæet bliver fejret med både lagkage og jubilæumsskrift. I sidstnævnte kan man blandt andet læse mere om den spæde opstart i 1997, og hvordan det gradvist voksede sig større og større med årene.
Det danske Skills-landshold repræsenterer de danske håndværkstraditioner uden for landets grænser, og om tre år skal Danmark for første gang være vært for EuroSkills, hvilket kommer til at foregå i Herning.