100-årig: ”Vi lærlinge fik tit nogen på kassen af mester”

Smedeværkstedet lå i kælderetagen i Lille Farimagsgade i København. Her var smedemester Louis ”Jacob” Jacobsen kendt for at producere pengeskabe i jern, der var nittet sammen. Og den gamle smedemester søgte i 1934 en lærling til værkstedet via en annonce i dagbladet Politiken.

Den 14-årige Ivan Elbek gik til samtale hos smeden sammen med sin far – og fik jobbet på virksomheden med fem ansatte. Arbejdsugen var på 48 timer – og i vinterhalvåret var lærlingene efter fyraften to timer på skolebænken hver aften.

Elbek forlod først smedevirksomheden 66 år senere i en alder af 80 år.

- Det var bare kæft, trit og retning at være i lære i 30’erne. Som lærling fik vi tit et par på kassen af mester. Der skulle ikke så meget til, før han slog, fortæller Ivan Elbek med et lille skævt smil.

Den 100-årige bor i dag i sit sommerhus i Jægerspris ved Roskilde Fjord. Stemmen er fast og hukommelsen er intakt. Og der er glimt i øjet, når han fortæller om sit lange liv som klejnsmed og mester. Ivan husker i detaljer en gang, hvor mester lod slagene hagle.

Tæv af mester

Den unge Ivan lå og filede kanter med overkroppen inde i en pengeboks til erhvervslivet i København. Kvaliteten skulle være i orden, når Louis Jacobsen sendte en boks ud til en kunde. Midt under file-arbejdet kom mester og bad den unge Elbek køre et ærinde i byen. Lærlingen var gang på gang blevet indprentet, at man hele tiden skulle have nøglerne ved hånden, så ingen smækkede boksen og derved kom til at låse den tunge dør. Derfor lå nøglerne ved siden af ham – inde i boksen.

Lærlingen kørte sit ærinde, men da han kom retur, havde mester smækket boksens dør… Det var ikke nogen undskyldning. Den unge Ivan fik lov at smage smedemesters store hænder. Bagefter måtte boksen skilles ad igen for at komme ind til nøglerne.

Mester endte i retten

- Nogle år senere havde jeg som smedemester også selv en lærling, som blev ved med at kæfte op og larme. Så gav jeg ham klar besked: Din dumhed kan jeg ikke gøre noget ved, men din frækhed vil jeg ikke finde mig i. Så fik han også en på kassen – og jeg endte til gengæld i retten!

Sagen foregik med dommer på Københavns Rådhus i 50’erne, men blev forligt. Ivan Elbek griner især i dag af, at den frække lærlings far efter sagen kom hen til ham. Faren beklagede sig ikke, men var i stedet godt tilfreds med at få sin søn bedre opdraget! Men efterfølgende lod Ivan Elbek ordene tale, når lærlingene skulle irettesættes. 10 lærlinge blev der uddannet på 50 år under Elbek – heraf to børnebørn.

Hammeren er bedst

Yndlingsværktøjet har i hele karrieren været hammeren. Den blev brugt hver dag ved essen. I 1950 overtog Ivan Elbek smeden. Produktionen af nittede bankbokse blev med tiden erstattet af svejsede bokse – og som smedemester gik Ivan Elbek andre veje. Hans evner som klejnsmed blev kendt i København – både i vide kredse og mere royale kredse:

Den gamle mester har spledes renoveret gelændere på baldakinerne til kronprinsparrets nuværende bolig. Elbek blev også tilkaldt, da Kejser Haile Selassie i 1954 besøgte København og en port skulle repareres, så kejseren kunne komme ind på Amalienborg med hele sit følge.

Til Rosenborg Slot har smede-firmaet repareret og bygget de kendte københavner-bænke. Og selv Dronning Ingrid har Ivan Elbek arbejdet for.

Smeden i Dronningens soveværelse

- Faktisk har jeg gået og arbejdet i Dronning Ingrids sovegemakker. Det er der nok ikke mange andre smede, der har prøvet, siger Ivan Elbek med et stort smil.

Det var en kendt sag, at klejnsmeden fra Lille Farimagsgade kunne mange forskellige ting. På Amalienborg var nøglen til Dronningens kammer med smykkeboksen blevet væk. Ivan blev tilkaldt. Først dirkede han låsen op – og derefter byggede han en helt ny låsekasse med nye nøgler til døren. Den var klar, da Dronningen efter sommeren vendte hjem til Amalienborg og et renoveret sovegemak.

- Det var nu helt spændende at gå der og arbejde med Dronningens mange private billeder på væggene.

Svendeprøven skuffer stadig

Svendestykket i 1940 var også en fin låsekasse med nøgle. Under interviewet dirigerer den 100-årig Ivan sin datter på 75 år ud i den rette skuffe i gangen for at finde svendestykket frem. Låsen kører som smurt her 80 år efter. Men Ivan kan stadig blive ærgerlig over, at han ikke fik højeste karakter – sølvmedaljen.

- Jeg fik at vide, at selve svendestykket var til en sølvmedalje. Men skolegangen efter fyraften var jeg ikke så god til det femte og sidste læreår. Vi gik i skole om aftenen fra kl 19-21 fra september til april. Jeg pjækkede lidt det sidste år – og det betød, at jeg måtte nøjes med et diplom, lyder det fra Ivan, der stadig ærgrer sig over den sag her 80 år senere.

Jeg har røget det hele

Enhver 100-årig skal have spørgsmålet om, hvad hemmeligheden er bag at blive så gammel. Hvad skal en smedelærling gøre i dag for at nå en alder af 100 år?

- Jeg har sådan set røget cigaretter, cerutter, cigarer og pibe i mit liv, men nu er jeg dog holdt op. Mit råd er, at man skal holde sig i gang. Jeg har arbejdet mange, mange timer som selvstændig. Men man dør ikke af at arbejde til kl 2 om natten. Hold dig i gang, vær i sving. Det tror jeg på giver et langt liv, lyder rådet fra den gamle smedemester.

Han har selv slået den store græsplæne ved sommerhuset til han sidste år som 99-årig fik en ny hofte. Nu ser han til inde fra lænestolen.