10 år med polske svejsere på beholderfabrikken

I mere end 10 år har KN Beholderfabrik ved Solrød haft dygtige polske svejsere fast ansat til arbejdet i sort stål. De erfarne polske svejsere er grænsegængere og pendler hjem hver måned.

Medarbejderne har givet den største svejsehal kælenavnet ”Den polske hal.” Og når man går rundt i hallen, forstår man som besøgende hvorfor. Igennem en række år har virksomheden samlet en gruppe fagligt dygtige svejsere, der netop i denne hal svejser de største beholdere i sort stål. Og de fleste taler polsk.

-Uden dygtige udenlandske svejsere måtte vi enten lukke eller skære helt ned i produktionen. Vores område er støvsuget for faglærte svejsere – og lønningerne i Københavnsområdet kan vi ikke konkurrere med på en måde, så svejsere vil køre ud til os, siger direktør Kenneth Nielsen.

Svejsere i generationer

For 11 år siden kom de første polske svejsere til virksomheden, der ligger i Lille Skensved ved Solrød på Sjælland. Det var midt i højkonjunkturen, hvor der dengang også var stor mangel på faglært arbejdskraft. De første polske medarbejdere blev indlejet via et bureau.

-Men jeg kunne ikke lide, at vi ikke kunne gennemskue, hvad disse dygtige fagfolk i virkeligheden fik i løn i sidste ende. Derfor valgte vi ret hurtigt at fastansætte de bedste polske medarbejdere på samme overenskomst som de danske medarbejdere. Sådan har det været lige siden, siger Kenneth Nielsen.

Direktøren er særdeles tilfreds med kvalifikationerne hos sine polske svejsere. Mange af dem er ud af familier, hvor man har været svejsere i generationer. De har været igennem en grundig uddannelse og kommer derfor med stærke kvalifikationer til fabrikken på Sjælland, hvor man specialfremstiller beholdere og containere til danske og udenlandske kunder. Flere af dem har en teknisk uddannelse ud over svejse-kvalifikationerne.

-Jeg er sindssyg glad for denne medarbejdergruppe. Nogle af dem har været her i over 10 år, og der står stor respekt om deres håndværk blandt danskerne. Polakkerne anbefaler ofte andre svejsere fra Polen, når vi får behov for en svend. Vi har meget lille udskiftning. Det er som regel kun ved sygdom eller problemer i familien i Polen, siger Kenneth Nielsen.

Grænsegængere

Medarbejderne fra Polen er alle grænsegængere. Det vil sige, at de har bopæl, fast ejendom og familier og børn hjemme i Polen. De er alene i Lille Skensved for at arbejde. Derfor puljer de gerne mange timer i løbet af ugerne for at nå en månedsnorm – og rejser så hjem i 10-14 dage for at holde fri med familien.

-Vi er en familieejet virksomhed – og vi vil gerne opfattes som en familievirksomhed, hvor vi alle er noget for hinanden. For de polske ansatte handler det også om at give dem muligheder for også at have et liv derhjemme, siger direktøren.

Den stærke faglighed mærkede Kenneth Nielsen også, da der senest blev installeret et nyt svejsetårn på virksomheden. Leverandøren arrangerede kurser efter installation, men da havde de polske svejsere allerede via websites fundet instruktion og startet produktion med svejsetårnet.

-Men selvfølgelig er det også krævende at have en blandet gruppe af medarbejdere. De polske medarbejdere taler meget lidt dansk – og heller ikke så meget engelsk. Kommunikationen er ikke uden udfordringer, selvom vi har meget erfaring med det efterhånden. Den tekniske kommunikation er dog den nemmeste, siger Kenneth Nielsen.

Krævende bureaukrati

Bureaukrati er en anden udfordring. Men her har direktøren valgt selv at investere tiden i hver enkelt medarbejder samt eksperthjælp fra et bureau i Århus.

-Jeg ved nøjagtig, hvad de danske myndigheder efterspørger. Jeg tager selv med til de forskellige myndigheder og sikrer skatte-nummer, bankkonto og hvad der ellers kræves for en ny ansat. Det koster en del tid, men det er nødvendig. Så er jeg sikker på, at vi får det gjort rigtigt.

Med ordentlige arbejdsforhold formår KN Beholderfabrik også at fastholde medarbejderne igennem flere år. Gruppen af polske medarbejdere deltager også ivrigt i de sociale arrangementer som sommerfest, julefrokost og pakkeleg. Og den drillende danske tone på en arbejdsplads har de også tillært sig. Men hjemadressen forbliver i Polen. Ingen af medarbejderne har valgt at flytte til Sjælland – og de danske huspriser.