Sikringsgruppen tilbyder medlemmerne et ISO 9001:2015 rammesystem.
Rammesystemet er udarbejdet med det sigte, at medlemmerne på en enkel og nem måde kan opbygge et ISO 9001 kvalitetsledelsessystem for udvalgte forretningsområder.
Kvalitetsledelsessystemet indeholder samtlige kravelementer og forslag til procedurer samt bilag, der er nødvendige for at opfylde:
- Sikkerhedsstyrelsens krav til kvalitetsledelsessystemer for autoriserede virksomheder, bekendtgørelse 1363 af den 29. november 2018. Rapportering er en fast del af verifikationsarbejdet for elektriske installationer. I Danmark er lovkravet ikke indeholdt i DS/HD 60364-standardserien, men er beskrevet i Installationsbekendtgørelsen (BEK nr. 1082 af 12. juli 2016) §75, hvilket er årsag til, at der ikke mere er tekstforslag til bilagene 16.1 og 16.2. Disse to bilag skal beskrive, hvordan virksomheden vælger at opbevare deres rapport for verifikation og installation.
- Energistyrelsens krav til den frivillige godkendelsesordning som VE-Installatørvirksomhed
- Arbejdstilsynets krav for kølevirksomheder når der arbejdes med mere end 2,5 kg og mindre end 50 kg kølemiddel
- Bips/Molio basisbeskrivelse for Bygningsautomation B2.460
- Dansk Brand og sikringsteknisk Institut (DBI) retningslinjer for:
- ABA-installationsvirksomheder
- ABV-installationsvirksomheder
- AVA-installationsvirksomheder
- Virksomheder der udfører El-termografering
- Forsikring & Pensions kravspecifikationer for:
- AIA-installatørvirksomheder
- ADK-installatørvirksomheder
- TVO-installatørvirksomheder
- MIS-mekanisk sikring
Udover ISO 9001 rammesystemet har Sikringsgruppen også et GDPR-element, som kan downloades.
På nuværende tidspunkt er der ikke planer om udarbejdelse af en vejledning til rammesystemet.
Spørgsmål til rammesystemet kan stilles til Sikringsgruppens konsulent Per Reinholdt.
Har du spørgsmål til rammesystemet eller ønsker at få tilsendt rammesystemets del 1-3 skal du kontakte Sikringsgruppens konsulent Per Reinholdt på pre@tekniq.dk