-
Netværk
TEKNIQs netværk om bæredygtig forretningsudvikling.
Netværk for Bæredygtig Forretningsudvikling
Bæredygtighed er et vidt begreb. Der er endnu ingen fælles definitioner eller standarder for, hvad bæredygtighed er, hvordan man arbejder med bæredygtighed i praksis, eller hvordan man måler effekten af indsatserne.
Netværk for Bæredygtig Forretningsudvikling handler om at gøre bæredygtighed konkret, og om at virksomheder på tværs af brancher hjælper hinanden med at finde løsninger på, hvordan bæredygtighed kan omsættes til god forretning, der samtidigt gavner miljø og klima.
Netværket bygger på fælles interesser og forretningsmæssige ambitioner
Netværket er åbent for alle medlemmer af TEKNIQ, og det er gratis at deltage – kontingentet er en del af dit medlemskab af TEKNIQ.
I modsætning til andre netværk, er drivkraften bag Netværk for Bæredygtig Forretningsudvikling deltagernes interesse for bæredygtighed, og ambitionen om at bruge bæredygtighed som en løftestang til at udvikle forretningen og virksomheden.
Netværket bæres samtidigt af troen på, at vi står stærkere ved at arbejde med bæredygtighed i fællesskab, og hjælper hinanden med at finde de gode løsninger.
Netværket fungerer helt anderledes end du er vant til
Netværk for Bæredygtig Forretningsudvikling fungerer helt anderledes end du kender fra traditionelle erhvervsnetværk.
- Netværket mødes 1 gang pr. måned. Der er 1-2 temaer indenfor bæredygtighed til hvert møde, som netværket arbejder med
- Der er ingen mødepligt. Du deltager helt fleksibelt i de møder du finder mest interessante og relevante for netop din virksomhed
- Alle møder foregår virtuelt, på Teams. Du bruger ingen tid på transport frem og tilbage til fysiske møder
- Møderne bliver optaget og lagt på netværkets hjemmeside, så du kan se eller gense dem, når du har tid og lyst
- Du kan invitere flere personer fra din virksomhed med på netværksmøderne
Krav til dig som deltager
Den eneste betingelse for at deltage i Netværk for Bæredygtig Forretningsudvikling er, at du er indstillet på at dele idéer, erfaringer eller synspunkter om bæredygtighed, og bidrage aktivt og positivt på møderne.
Emner og temaer i netværksarbejdet
Som medlem af Netværk for Bæredygtig Forretningsudvikling kommer du til at arbejde med bl.a. følgende emner:
- Bæredygtighed i praksis
- Grøn forretningsstrategi
- Virksomhedskultur og ledelse af bæredygtighedsarbejdet
- Rapportering og dokumentation af bæredygtighedsarbejdet
- Grøn markedsføring – uden greenwashing
- Måling af virksomhedens klimabelastning i Scope 3
- Nye rapporteringsstandarder for bæredygtighed (ESRS)
- Grønne indkøb – nye miljø- og klimakrav i offentlige udbud
- Grønne materialer og komponenter – sådan vælger du miljø- og klimavenlige materialer og komponenter når du køber ind hos grossister og producenter
- Krav og kriterier i de grønne certificerings- og mærkningsordninger (DGNB, ISO, Svanemærket, EU-blomsten)
Emnerne kan ændres undervejs, afhængigt af deltagernes ønsker.
Kommende netværksmøde
-
Netværk
-
Netværk
Temaer og materiale fra møder/webinarer
Præsentation fra netværksmøde d. 24 september 2024.
Præsentation: Produktdokumentation Og Due Diligence, "Når bæredygtighedsarbejdet skal op i gear"
Optagelse af webinar 12. netværksmøde, TEKNIQ Arbejdsgiverne
Præsentation fra netværksmøde d. 18. juni 2024
Præsentation: Haarup Maskinfabrik
Præsentation: Reduktion af CO2 udledning , Scope 1-3.
Udvidet vejledning, Klimakompasset
Optagelse af webinar 10. netværksmøde, TEKNIQ Arbejdsgiverne
Præsentation fra netværksmøde d. 7. maj 2024
Præsentation: Grønne certificerings- og mærkningsordninger
Præsentation: DGNB, Lau Raffnsoe
Præsentation fra netværksmøde d. 11. april 2024
Præsentation: Grønne materialer og produkter, TEKNIQ Arbejdsgiverne
Præsentation fra netværksmøde d. 6. februar 2024
Præsentation: God grøn markedsføring, TEKNIQ Arbejdsgiverne
Præsentation fra netværksmøde d. 8. januar 2024
Præsentation: Ledelse af virksomhedens bæredygtighedsarbejde, TEKNIQ Arbejdsgiverne.
Præsentationer fra webinar d. 12. december 2023.
Præsentationer fra webinar 21. november 2023.
Tips og tricks til forbedring af bæredygtighedsrapporten - Valified Masterclass.
Præsentationer fra webinar d. 16. november 2023.
Bæredygtighedsrapport i Valified, TEKNIQ Arbejdsgiverne præsentation
Præsentationer fra webinar 11. oktober 2023:
TEKNIQ Arbejdsgiverne præsentation
Grøn forretningsudvikling v/Steffen Høegh, SustainBusiness præsentation