I denne del af e-læringsmodulet får du en introduktion til AB systemet, som er et centralt aftalesæt, der kan anvendes i forbindelse med entrepriseopgaver, store såvel som mindre, der udføres for såvel erhvervskunder som private kunder (forbrugere).
Du hører om de forskellige entrepriseformer, og bliver introduceret til de dele af AB systemet, der er særligt relevante for dine opgaver som serviceleder.
Stig Høding fortæller også om de overvejelser du bør gøre om brug af forbehold i tilbud, du afgiver på virksomhedens vegne.
Til sidst lærer du om entrepriseaftaler, hvor Stig Høding bl.a. fortæller om, hvad en entrepriseaftale bør indeholde, og hvilken betydning aftalen har i forbindelse med køb/salg af varer/serviceydelser, mv.
Tryk på videoen nedenfor, og hør mere.
Videoen varer ca. 40 minutter, så du kan med fordel se den i mindre sekvenser.
Der er mange detaljer i videoen, som du skal huske, så tag noter undervejs, og husk også at notere eventuelle spørgsmål til indholdet, så du kan bringe dem op i den fysiske undervisning på modul 4.