I denne første del af e-læringsmodulet, gennemgår Stig Høding de grundlæggende dele af aftaleretten, samt AB-systemet, som du formentligt allerede kender, eller vil stifte bekendtskab med i dit arbejde som serviceleder i forbindelse med salg, tilbudsgivning, indgåelse af aftaler og kontrakter, indkøb, samt ved udførelse af kundeopgaver. Du lærer om vigtige opmærksomhedsområder og faldgruber, når du på vegne af din virksomhed indgår kontrakter og serviceaftaler, samt når du arbejder med salg udenfor forretningsstedet (kaldet fjernsalg).
Du lærer også om Almindelige Betingelser (AB-systemet), der er et centralt aftalesæt i forbindelse med entrepriseopgaver, men som også findes i varianter, der kan anvendes ved mindre og enklere byggeopgaver, samt opgaver for både private og erhvervskunder.
Til sidst forklarer Stig Høding, hvordan du håndterer reklamationer og klager, og hvordan du forholder dig, når kunden gør indsigelse mod en faktura, eller ikke betaler.
Klik på videoen nedenfor, og start med at høre Stigs introduktion til emnerne.
Husk at tage noter undervejs, og skriv evt. spørgsmål ned.
Læringsmål
Når du har gennemført denne del af modul 3, dvs. set videoerne, orienteret dig i de tilhørende slides, og skrevet noter og spørgsmål ned, har du tilegnet dig følgende læring:
-
Du kender de grundlæggende dele af aftaleretten, som er relevante for dit arbejde som serviceleder
-
Du har overblik over de dele af AB systemet der benyttes i forbindelse med mindre og enklere byggeopgaver, samt ved byggeopgaver for private kunder samt erhvervsvirksomheder
-
Du ved, hvor du skal være særligt opmærksom, når du indgår aftaler og kontrakter på virksomhedens vegne
-
Du ved, hvordan du skal forholde dig ved reklamationer, klager, indsigelser, eller manglende betaling fra kunder
-
Du ved, hvornår du skal søge juridisk rådgivning, enten fra virksomhedens egne erhvervsjurister, eller hos TEKNIQ Arbejdsgiverne
-
Du er godt forberedt til det videre arbejde med erhvervsjuridiske eksempler og cases på den fysiske undervisning (modul 4)