Tryk på videoen nedenfor og hør om hvilke regler der gælder for sikkerhedsstillelse fra både entreprenør og bygherre
Sikkerhedsstillelse fra entreprenøren (dvs. din virksomhed)
Hvis parterne har aftalt sikkerhedsstillelse, dvs. at din virksomhed skal stille sikkerhed for at dokumentere at I økonomisk er i stand til at udføre opgaven/projektet, så er der faste regler for, hvordan det skal gøres.
Ifølge AB92 skal entreprenøren stille en sikkerhed på 15% af entreprisesummen (uden moms).
Sikkerhed skal stilles 8 arbejdsdage efter at aftalen er indgået
Hvis virksomheden ikke stiller sikkerhed til tiden, gennemfører bygherren en rykning. Hvis sikkerheden fortsat ikke stilles, er der risiko for, at bygherren hæver aftalen.
Den stillede sikkerhed nedskrives i forbindelse med afleveringsforretningen til 10% af den samlede entreprisesum. Efter et år (fra afleveringsforretningen) nedskrives sikkerheden yderligere, til 2% af entreprisesummen, og efter 5 år ophæves sikkerhedsstillelsen.
Hvis entreprenøren løser opgaver, der er omfattet at AB Forbruger, kan kunden også kræve en sikkerhedsstillelse på 15% af byggesummen.
Sikkerhedsstillelse fra bygherren
Ifølge de almindelige entrepriseretlige regler kan entreprenøren også kræve, at bygherren stiller sikkerhed for at entreprenøren får sin betaling.
Bygherrens sikkerhedsstillelse skal som udgangspunkt være 10% af entreprisesummen, eller svare til 3 måneders gennemsnitsproduktion.
Det er meget vigtigt som entreprenør at få sikkerhedsstillelse fra bygherren, f.eks. i tilfælde af at hovedentreprenøren går konkurs.