Projektgennemgang

Hvis byggetiden - dvs. tidsfristen for, hvornår arbejdet skal begynde og slutte - af forskellige årsager ikke kan overholdes, har entreprenøren lov til - i visse tilfælde - at komme i forsinkelse.

Forudsætningerne for, at denne bestemmelse kan anvendes er dog, at:

1. Der skal foreligge en forsinkelse, og
2. Årsagen til forsinkelsen skal være ét (eller flere) af de forhold, der fremgår af AB92, §24, stk. 1, nummer 1-5

Hvis årsagen til forsinkelsen ikke ligger indenfor disse 5 punkter i AB92, kan entreprenøren ikke få tidsfristforlængelse.

De situationer, hvor der kan opnås tidsfristforlængelse er:

Hvor bygherren bestiller ekstraarbejde og gennemfører projektændringer efter AB92 §14. Hvis dette sker er det vigtigt, at I vurderer om ændringerne har indflydelse på produktionstiden og i så fald tager forbehold,

Hvor bygherren har begået en fejl, f.eks. bygherreleverancer, der ikke er kommet til tiden, hvis bygherren ikke har betalt og arbejdet er standset, hvis der er uklarheder i projektet og der ikke kommer svar fra bygherren på fremsendte tilsynsnotater, at bygherren ikke har fået byggetilladelsen på plads, osv.,

Hvis en anden entreprenør er i forsinkelse, og det af den grund ikke er muligt at udføre arbejdet,

Force majeure, dvs. udefrakommende forhold som f.eks. naturkatastrofer, strejker, som entreprenøren ikke har indflydelse på,

Vejr- og klimaforhold, dvs. at vejr- og klimaforholdene er helt usædvanlige for årstiden

Offentlige påbud, f.eks. påbud fra kommunen, arbejdstilsynet, politiarbejde, o.a. som ikke beror på entreprenørens forhold.

Hvad et af disse forhold opstår, eller mistanken herom er tilstede, skal entreprenøren på et byggemøde eller i en skriftlig meddelelse til bygherren tage forbehold for tiden og komme med en begrundelse for, hvorfor.

Det er vigtigt ikke at være tilbageholdende med at fremsende sådanne forbehold.

Som entreprenør skal man dog være opmærksom på, at bestemmelsen har et krav om, at entreprenøren skal søge en forsinkelse undgået eller begrænset ved rimelige dispositioner, f.eks. ved at udnytte ressourcerne anderledes, løse opgaverne i en anden rækkefølge, osv.

Konsekvenser ved overskridelse af tidsplanen

Hvis der ikke er en lovlig grund til at arbejdet forsinkes, kan konsekvensen for entreprenøren være enten:

• Dagbod, typisk på 1 promille af entreprisesummen pr arbejdsdag
• Erstatning

Bygherren kan ikke kræve både dagbod og erstatning, men skal vælge én af sanktionerne.

Det er vigtigt at være opmærksom på, at størrelsen af dagbøder kan variere, ligesom nogle bygherrer regner dagbøder i kalenderdage og ikke i arbejdsdage. Det sidste betyder at der også skal betales dagbøder for forsinkelser hen over weekender og helligdage, og det kan blive meget dyrt.

Fordelen for entreprenøren ved dagbod er, at det et fast beløb, der regnes i promille eller procent af entreprisesummen.

Erstatningskravet kan variere, og hvis en virksomhed f.eks. beregner erstatning for driftstab, kan det blive et meget stort beløb.

Det er derfor vigtigt, at du sætter dig grundigt ind i aftalegrundlagets bestemmelser om dagbod og erstatning.

Entreprenøren har også mulighed for at kræve erstatning fra bygherren for eventuelle meromkostninger ved en forsinkelse efter §24 i AB92.

Det kan f.eks. være godtgørelse for spildtid, forgæves til- og afrigning, prisstigning på materialer, omkostninger ved at holde pladsen vedlige, osv.

I sådanne tilfælde er det vigtigt, at entreprenøren kan dokumentere sit tab, f.eks. gennem tidsregistreringer fra svendene, lejekontrakter, afregninger fra grossister og leverandører, mv.

Det er dog vigtigt at være opmærksom på, at hvis entreprenøren har mulighed for at få indeksregulering af entreprisesummen, så kan han ikke samtidigt kræve godtgørelse for evt. lønstigninger som følge af en forsinkelse efter AB92, §24. Det vil være dobbeltdækning.

Afleveringsprocessen
Når opgaven nærmer sig færdiggørelsen, skal entreprenøren færdigmelde til bygherren. Færdigmeldingen er jeres signal til bygherren om, at I er klar til at aflevere opgaven.

Færdigmeldingen består i at meddele bygherren, til hvilken dato arbejdet er færdiggjort. Der skal indgives en færdigmelding, uanset om datoen for færdiggørelsen fremgår af tidsplanen.

Når færdigmeldingen fra entreprenøren er indgivet, indkalder bygherren til en afleveringsforretning. Afleveringsforretningen skal finde sted 10 dage efter den dato arbejdet er færdigmeldt til.

Hvis bygherren ikke indkalder til en afleveringsforretning har det den konsekvens, at arbejdet regnes for færdigt på den dato i har færdigmeldt til.

De samme regler gælder, hvis opgaven udføres efter AB Forbruger. Fortæl kunden, at arbejdet er færdigt!

I de nye entrepriseretlige regler i AB 18, mv., er der tale om en helt anden afleveringsproces. Her vil der ofte være indarbejdet en før-afleveringsforretning, som typisk vil ligge ca. 1 måned før den endelige aflevering.

Før-afleveringsprocessen indeholder en gennemgang af arbejdet, hvor der udarbejdes en liste over mangler og udeståender, som skal udbedres og løses inden den endelige aflevering. Formålet med før-afleveringen er at have en afleveringsproces med så få mangler som muligt.

For entreprenøren er afleveringsdatoen en vigtig milepæl. Det er på afleveringsdatoen, at:

• Eventuelle fejl og mangler ved arbejdet opgøres,
• Bygherren overtager risikoen
• Sikkerhedsstillelsen nedskrives fra 15% til 10%
• Fristen for at afhjælpe evt. fejl og mangler fastsættes
• Tidspunktet for fremsendelse af slutopgørelse beregnes
• Bygherrens reklamationsperiode (1 og 5 års frister) er kendt

Ved afleveringsforretningen skal bygherren og dennes evt. rådgivere gennemgå arbejdet og påvise eventuelle fejl og mangler.

Det er vigtigt, at I tydeligt tilkendegiver, om I er enige eller uenige i, om der er tale om fejl og mangler.

De fejl og mangler, som I er enige i, giver I tilsagn om at afhjælpe.

Hvis I mener at der ikke er tale om fejl eller mangler, men at arbejde, der er udført korrekt i henhold til aftalegrundlaget, skal I tilkendegive, at I ikke er enige.

Afgørelsen af, hvorvidt der er tale om fejl eller mangler må så afgøres senere ved et syn og skøn.

På afleveringsforretningen udarbejdes der et afleveringsprotokollat, som underskrives af begge parter, og man får hver udleveret en kopi. Der er her, at eventuelle kommentarer skrives ind.

Hvis afleveringsforretningen (i sjældne tilfælde) gennemføres uden at entreprenøren er tilstede, udarbejder bygherren et afleveringsprotokollatet, som så fremsendes til entreprenøren. I disse tilfælde er det vigtigt at gennemgå protokollatet nøje og gøre indsigelser, hvis der er forhold, som I er uenige i, så det kan dokumenteres, at der er rejst indsigelser.

Mangler
En mangel er den situation, hvor arbejdet ikke er udført håndværksmæssigt korrekt, i overensstemmelse med aftalegrundlaget, eller efter bygherrens anvisninger.

Omkring brug materialer, kan der være et spørgsmål, om de er af "rette kvalitet"? Det kommer dels an på, hvad der er aftalt med bygherren, dels om de materialer, der er benyttet, er "sædvanlig god kvalitet" i forhold til lignende produkter. I så fald er der ikke tale om en mangel.

Hvis bygherren har valgt et bestemt produkt som entreprenøren ikke kan levere, f.eks. hvis producenten er gået konkurs, så foreligger der "umulighed". I tilfælde af umulighed er entreprenøren ikke ansvarlig for manglen, men bygherren skal naturligvis have en reduktion i indkøbsprisen, hvis entreprenøren vælger at anvende et tilsvarende, men billigere produkt.

Husk at det er på afleveringsdatoen at det skal vurderes, om en mangel er tilstede eller ej. Hvis manglen eller svigtet konstateres efter afleveringsdatoen, er det bygherrens risiko og problem.

Entreprenøren har pligt til at afhjælpe konstaterede og accepterede fejl og mangler indenfor en "rimelig frist". Fristen for udbedring er typisk indenfor 14 dage til 4 uger, men kan være længere, f.eks. afhængig af manglens omfang, kompleksitet, produktionstider på materialer, osv.

Husk, når fejlen eller manglen er afhjulpet, at kvittere overfor bygherren, så han er klar over at den er afhjulpet, og tag gerne billeder som dokumentation. Husk også at sætte x på mangellisten, så du har overblik over, hvilke fejl og mangler, der er afhjulpet, og hvilke der fortsat udestår.

Hvis bygherren ikke mener at fejl og mangler er afhjulpet, kan han sende et påkrav, som pålægger entreprenøren at udbedre det inden 10 dage.

Hvis de konstaterede fejl og mangler fortsat ikke er afhjulpet efter 10 dage, kan bygherren for entreprenørens regning hyre en anden til at stå for udbedringen. Regningen trækkes i så fald fra entreprenørens slutopgørelse.

1 og 5 års gennemgang
På selve afleveringsdagen konstateres de synlige fejl og mangler, men formålet med 1 og 5 års eftersyn er at konstatere, om der er skjulte fejl og mangler, dvs. fejl og mangler som ikke var synlige på afleveringsdagen

Det er vigtigt at punktere myten om garanti på installationsarbejde. Det findes ikke. De entrepriseretlige regler indeholder ikke en garanti på det arbejde vi udfører som installatører.

Bygherrens reklamationsfrist på henholdsvis 1 og 5 år er ikke en garantiperiode. Hvis en lampe f.eks. virker på afleveringsdagen, men ikke ved 1 års gennemgangen, så er det bygherrens og ikke entreprenørens problem.

Entreprenøren har et reklamationsansvar, men det er bygherren der skal bevise at der er fejl og mangler. Det skal han gøre på afleveringsdagen, og i forbindelse med 1 og 5 års eftersyn.

Det er vigtigt at I deltager i gennemgangen, og forholder jer til de skjulte fejl og mangler der evt. konstateres ved 1 og 5 års eftersyn. Inddrag gerne eventuelle underleverandører, hvis fejl og mangler som f.eks. skyldes en fejlproduktion.

Ved 1 og 5 års gennemgangen udarbejdes der en protokol med de fejl og mangler som bygherren påberåber sig, og som entreprenøren skal forholde sig til.

Fejl og mangler, som der er enighed om, afhjælper entreprenøren indenfor en rimelig tidsfrist. Hvis entreprenøren ikke er enig, skal I gøre skriftlig indsigelse, og lade det være op til bygherren at beslutte, om og hvordan han vil gå videre.

Uoverensstemmelser om fejl og mangler bliver typisk afgjort gennem syn og skøn.

Syn og skøn gennemføres af en fagkyndig syns- og skønsmand, der udpeges af Voldgiftnævnet for bygge- og anlægsarbejder.

På baggrund af syn og skøn kan Voldgiftnævnet enten afvise bygherrens krav om afhjælpning, eller pålægge entreprenøren af afhjælpe de konstaterede fejl og mangler.

Dette skal i så fald gøres indenfor en rimelig tid.

Konsekvensen ved ikke at afhjælpe fejl og mangler er, at bygherren kan trække på sikkerhedsstillelsen (på 10% af entreprisesummen, som stadig står på en garanti), eller på de 2%, som er tilbage på 5 års dagen.