Kendetegn ved den danske model
I de fleste europæiske lande fastlægges løn- og ansættelsesbetingelser politisk, og reguleres gennem lovgivning.
Det betyder, at det er landenes politikere og parlamenter, der beslutter løn- og arbejdsvilkår for både privat- og offentligt ansatte. Og når lønforhold og arbejdsvilkår er et resultat af politiske forhandlinger og samtidigt er givet ved lov, bliver de meget svære at ændre på.
Det medfører et relativt statisk og ufleksibelt arbejdsmarked,
Medarbejderne bliver ofte i den samme virksomhed indtil pensionsalderen. Unge har svært ved at komme ind på arbejdsmarkedet, og det er vanskeligt for virksomhederne at tilpasse kapacitet og omkostninger til ændringer i forretningsgrundlaget.
I Danmark fungerer arbejdsmarkedet på en anden måde.
Her har vi en tradition for, at løn og ansættelsesbetingelser aftales af arbejdsmarkedets parter, dvs. arbejdsgivere og lønmodtagere, og bygger på Hovedaftalen mellem Dansk Arbejdsgiverforening (DA) og Landsorganisationen i Danmark (LO).
Samtidigt er reglerne på det danske arbejdsmarked kendetegnet ved, at de tilgodeser både arbejdsgivernes behov for fleksibilitet, og lønmodtagernes behov for sikkerhed. Dette kaldes ”flexicurity”.
Denne særlige måde, hvorpå arbejdsmarkedet fungerer i Danmark - med en Hovedaftale, der indgås af arbejdsmarkedets parter, og principperne om fleksibilitet og sikkerhed - kaldes ”Den danske model”.
Arbejdsmarkedets parter
Arbejdsmarkedets parter består af arbejdsgiverorganisationer og lønmodtagerorganisationer, som er repræsenteret i henholdsvis DA og LO.
DA er hovedorganisation for i alt 14 arbejdsgiverforeninger på det private arbejdsmarked.
De fire største arbejdsgiverorganisationer i DA, hvoraf TEKNIQ repræsenterer installationsbranchen, er:
- Dansk Industri
- Dansk Erhverv
- Dansk Byggeri
- TEKNIQ Arbejdsgiverne
LO er hovedorganisation for i alt 18 medlemsforbund på lønmodtagersiden.
Følgende forbund er aktører på installationsområdet, og dermed TEKNIQ Arbejdsgivernes forhandlingsparter ved overenskomstforhandlinger:
- Dansk El-Forbund
- Blik- og Rørarbejderforbundet
- Dansk Metal
- 3F/CO Industri
Strukturen i aftalesystemet
Aftalesystemet på det danske arbejdsmarked er et hieraki, bestående af tre niveauer.
Hovedaftalen er øverste niveau, og sætter rammen for indgåelse af overenskomster og øvrige aftaler på arbejdsmarkedet.
De tre aftaleniveauer er:
1. Hovedaftalen (indgås mellem DA og LO), og indeholder tre ”underaftaler”:
- Samarbejdsaftalen
- Norm for behandling af faglig strid
- Feriekortaftale (bortfalder i forbindelse med den nye ferielov)
2. Overenskomster (indgås mellem arbejdsgiverforening og forbund), og består - foruden løn og ansættelsesforhold - af aftaler om:
- Uddannelses- og samarbejdsfonde
- Kompetencefonde
- Barselsfonde
3. Lokalaftaler (indgås mellem én arbejdsgiver (en enkelt virksomhed) og virksomhedens medarbejdere/tillidsrepræsentant) og er aftaler om, hvordan overenskomsten udmøntes i praksis i den enkelte virksomhed.