Lær om fordele og opmærksomhedspunkter ved brug af funktionærlignende ansættelser ved at klikke på videoen nedenfor:
Lær om fordele og opmærksomhedspunkter ved brug af funktionærlignende ansættelser ved at klikke på videoen nedenfor:
Funktionærlignende ansættelser
Hidtil har virksomhederne efter Elektrikeroverenskomsten kun kunnet ansætte elektrikere på enten time- eller månedsløn.
Der er nu åbnet mulighed for, at virksomhederne kan vælge at anvende en tredje ansættelsesform - funktionærlignende ansættelser.
Funktionærlignende ansættelser gør det muligt for virksomheden at aftale en samlet bruttoløn, som indeholder kompensation for f.eks. overarbejde, fleksibel arbejdstid, betaling for rejse- og vejtid, mv.
Fordelen for virksomheden ved funktionærlignende ansættelser er at lønfastsættelse og lønadministration forenkles betydeligt.
Til gengæld får funktionærlignende ansatte nogle af de rettigheder, som hidtil har været forbeholdt "rigtige" funktionærer, f.eks.:
Begrænsninger og opmærksomhedspunkter
Funktionærlignende ansættelser kan p.t. kun anvendes for medarbejdere med mindst 1 års anciennitet i virksomheden. Det betyder at denne ansættelsesform kan pt. ikke anvendes for nyansatte medarbejdere.
Et opmærksomhedspunkt, når virksomheden ansætter medarbejdere på funktionærlignende vilkår er, at der er brug for en lang tidshorisont, bl.a. fordi de længere opsigelsesvarsler gør det sværere for virksomheden at tilpasse kapaciteten med kort varsel.
Funktionærlignende ansættelser er derfor som hovedregel rettet mod virksomhedens "kernetropper", dvs. medarbejdere som er kritiske for virksomheden, og som virksomheden derfor m ønsker at knytte tættere til sig.
Lokalaftaler eller individuel aftale
I forhold til den almindelige, daglige arbejdstilrettelæggelse, kan virksomheden skabe mere fleksibilitet ved at indgå lokalaftaler, som tilpasser overenskomstens rammer og regler bedre til virksomhedens vilkår og behov.
På større opgaver og projekter, hvor virksomheden skal have et stort kollektiv til at arbejde sammen om en fælles opgave, kan der ofte med fordel indgås akkordaftaler, som skaber et fælles incitament blandt de involverede medarbejdere, og øger effektivitet og produktivitet i opgaveudførelsen.