Akkord- og/eller lokalaftaler

Lokalaftaler bruges typisk, når virksosmheden ønsker at opnå mere fleksibilitet i arbejdstilrettelæggelsen generelt set, mens akkordaftaler udelukkende bruges for at øge effektivitet og produktivitet i store, enkeltstående projekter.

Virksomheden - og du som entrepriseleder - bør derfor i forhold til den konkrete opgave eller projekt overveje, hvilken aftaleform, der er mest hensigtsmæssig i forhold til:

• Produktivitet, dvs. sikre at opgaven gennemføres og afsluttes til tiden og i den kvalitet der er aftalt med bygherren
• Motivation, både for virksomheden (f.eks. spare ressourcer og kapacitet på projektet), og hos medarbejderne (f.eks. øget indtjening)
• Samarbejde med andre faggrupper på projektet
• Ressourceanvendelse, dvs. undgå suboptimering, spildtid, materialespild, mv.

Nedenfor kan du se nogle eksempler på fordele og ulemper ved lokalaftaler i forhold til akkordaftaler - og omvendt. Listen er ikke nødvendigvis udtømmende.

Eksempler på fordele og ulemper ved lokalaftaler (sammenlignet med akkordaftaler)

Fordele:

• Velegnet ved længerevarende opgaver/projekter med relativt få medarbejdere
• Omfatter hele, eller en større del af virksomheden
• Helhedsorienteret - muliggør fleksibilitet i arbejdstilrettelæggelsen gennem en indsats på flere områder

Ulemper:

• Incitamentet for den enkelte medarbejder er mindre tydeligt (sammenlignet med akkordaftaler)
• Mindre effekt på virksomhedens produktivitet

Eksempler på fordele og ulemper ved akkordaftaler (sammenlignet med lokalaftaler)

Fordele:

• Velegnet til store opgaver/projekter, som gennemføres over en relativt kort periode og involverer relativt mange medarbejdere
• Fremmer effektivitet og produktivitet på store, enkeltstående projekter hvor mange medarbejdere (indenfor samme faggruppe) skal trække i samme retning
• Øget indtjening fremmer den enkelte medarbejders effektivitet og produktivitet

Ulemper:

• Afgrænset til én bestemt faggruppe på ét bestemt projekt
• Risiko for suboptimering (fokus på den enkelte faggruppe fremfor på helheden og samarbejdet mellem faggrupper)

Akkordaftaler

På elområdet reguleres akkordarbejde efter

• El-Branchens Akoordsystem (EBA), og
• Landspriskuranten for installationsarbejde

EBA blev indført den 1. juni 2016 som afløser for Landspriskuranten for installationsarbejde, og er således det blivende system.

En af fordelene ved EBA er, at systemet er baseret på konkrete, objektive målinger af gennemførelsestider på installationsopgaver, fremfor på subjektive, historisk betingede aftaler om prissætning af opgaver i akkorden.

Landspriskuranten gælder dog fortsat i projekter, der er kalkuleret efter den, ligesom det fortsat kan aftales at anvende Landspriskuranten fremfor EBA ved akkordarbejde.