Forstå reglerne om sikkerhedsbelysning i Danmark
På mødet d. 29. oktober 2024 vil vi gennemgå love og regler for sikkerhedsbelysning, som godt kan være lidt komplekse at læse ind i.
Bl.a. bliver forskellene til "Flugtvejs- og panikbelysning" som er beskrevet i Bilag 12 til Bygningsreglementets kapitel 5 - Brand forklaret.
Vi dykker derudover ned i de overvejelser, du skal gøre dig som bygningsejer og som ansvarlig for drift og vedligehold, hvis du har sikkerhedsbelysning installeret.
Det er altid bygningsejerens ansvar, at sikkerhedsbelysningen er vedligeholdt og funktionsdygtig - men ved du, hvad der kræves? Flere og flere krav, der tidligere lå i andre dokumenter, er nu ændret og/eller lagt ind i diverse bilag til Bygningsreglementets Kapitel 5 - Brand. Det bliver der givet en indflyvning til samt hvordan du finder diverse information, hjælpeskemaer mv.
Til sidst vil Peter Bech fra SafeExIT vise os, hvordan alt dette så kan anvendes i praksis, og der bliver selvfølgelig lejlighed til at se nogle produkter og stille spørgsmål.
Program for dagen:
Ankomst kaffe og kage
Velkomst
v/ Jan Skovsgaard, formand for TEKNIQ EL København
Forstå reglerne for sikkerhedsbelysning i Danmark
v/ Per Reinholdt, Teknisk konsulent, TEKNIQ Arbejdsgiverne
Hvordan anvendes love og regler i praksis
v/ Peter Bech, Direktør/Salgschef, SafeExIT
Mødet afsluttes med en let middagsret.
På gensyn.
Med venlig hilsen
Bestyrelsen
TEKNIQ EL København