Medlemsmøde i samarbejde med SOLAR om verifikation
Din lokalforening inviterer til medlemsmøde i samarbejde med SOLAR den 15. maj 2024 om verifikation.
Mødet indledes med at Jonas Petersen fra SOLAR gennemgå passiv brandsikring; Hvorfor, hvornår og hvordan. Mads Heile-Lobert - også fra SOLAR - præsenterer kort SOLARs arbejdsmiljøkoncept herunder kemi, håndtering og lovgivning.
Slutkontrolskemaet; verifikationen; KLS-skemaet; SKS’en… det skal udføres. Du ved det. Dine kollegaer ved det. Kontrolinstansen ved det.
Det er dog et fælles projekt at komme i mål, hvor både mester og svend skal træde til.
Jakob Steinaa (Elråd.dk) hjælper mester til at få strømlinet skemaet, ved at se på hvilke punkter der skal med, og hvilke der kan udelades. Vi får kogt skemaet ned, så det indeholder de nødvendige punkter, der giver mening og ikke +40 punkter, der er med til at forvirre. Samtidig forklarer vi svendene hvad punkterne indebærer og hvornår skemaet skal udfyldes, så det fungerer som en drejebog, og svendene kan hjælpe mester i mål.
Skemaet i sig selv er dog ingen garanti for at det bliver udfyldt. Mester skal have hjælp til at gennemskue hvorfor skemaet ikke bare bliver udfyldt når opgaven bliver udstukket. Og svendene skal have en forklaring på hvorfor det betyder så meget for mester.
Pia Werther Jeppesen (COLO A/S) hjælper med at forklare mester hvordan man bedst muligt serverer en opgave, så svendene forstår både opgaven såvel som vigtigheden af den. Og hun hjælper svendene til at gennemskue hvorfor det nogle gange kan være lidt svært at gennemskue hvad mester egentlig fisker efter?
Alt sammen i håb om at vi får udfyldt skemaerne… hver gang!
Program for dagen:
kl. 12.30 Velkomst - snup en sandwich og se SOLAR's udstilling
Kl. 12.45 Introduktion
Kl. 12.50 Passiv brandsikring v/Jonas Petersen, SOLAR
Kl. 13.05 Arbejdsmiljø v/Mads Heile-Lobert, SOLAR
Kl. 13.20 Jakob Steinaa, Elråd.dk hjælper med at strømline skemaet
Kl. 14.15 Pause
Kl. 14.30 Pia Werther Jeppsen, COLO A/S hjælper med hvordan man bedst muligt serverer en opgave, så svendene forstår både opgaven såvel som vigtigheden af den.
Kl. 15.30 Afrunding og spørgsmål
Kl. 15.45 Få en snak med SOLAR
Mødet er også henvendt til jeres svende, anfør navn/navne i kommentarfeltet.
På gensyn!
Med venlig hilsen
Bestyrelsen
TEKNIQ EL København