Generalforsamlingen 2024 finder sted den 25. april på hotel Scandic Spectrum, Kalvebod Brygge 10, 1560 København V
Kære medlem, personlige medlem og seniormedlem i TEKNIQ EL København
Glæd dig til en spændene dag, som ud over generalforsamlingen også indeholder en guidet kanalrundfart og efterfølgende middag i den bæredygtige restaurant Ansvar på toppen af Scandic Spectrum.
Du indbydes hermed til generalforsamling i din lokalforening, TEKNIQ EL København, torsdag den 25. april fra kl. 16.00 på Scandic Spectrum, som ligger på Kalvebro Brygge tæt ved Langebro.
Påstigning ombord kanalbådene finder sted lige uden for hotellet. Vi skal se alt det nye byggeri fra vandsiden i Sydhavnen og Nordhavnen.
Dagsorden for generalforsamlingen i følge vedtægterne.
Generalforsamlingen begynder kl. 16.00 men vi starter op allerede fra kl. 15.30 med kaffe, øl, vand og lidt lækkerier. Generalforsamling og middag holdes på 6. sal.
Efter generalforsamlingen er der arrangeret en kanalrundfart med guide – hvor vi får fortalt om områdets udvikling i Sydhavnen og Nordhavnen – inden vi kl. 19.00 spiser en fælles 3-retters middag i restaurant Ansvar på toppen af Scandic Spectrum.
Der kan parkeres (for egen regning) i P-kælder under hotellet. Indkørsel til P-kælder ad Mitchellsgade.
Program for dagen:
Kl. 15.30 Ankomst, kaffe og lidt lækkerier (6. sal)
Kl. 16.00 Generalforsamling
I forlængelse af generalforsamlingen vil vi blive klogere på seneste nyt fra TEKNIQ Arbejdsgiverne v/ Henrik Fugmann, formand for TEKNIQ Arbejdsgiverne.
Kl. 17.00 Afgang til Kalvebod Bølge
Kl. 17.15 Kanalrundfart med afgang og retur til/fra Kalvebod Bølgen
Kl. 19.00 Velkomstdrink og lækker 3 retters menu, vine, kaffe
Af hensyn til kanaltur og efterfølgende middag er tilmelding påkrævet.
Vi håber, at du har tid og lyst til at deltage.
Du tilmelder dig her på hjemmesiden. Husk at logge ind.
Hvis du ikke deltager i middagen skal det anføres i kommentarfeltet.
Alle medlemmer af TEKNIQ EL København er velkomne, dog max 3 repræsentanter fra hver medlemsvirksomhed.
Det er gratis at deltage i arrangementet og du tilmelder dig her via hjemmesiden.
Hvis du har tilmeldt dig, men alligevel ikke møder op uden at melde afbud, bliver du dog opkrævet et "no-show"-gebyr på 650 kr.
Vel mødt!
På vegne af bestyrelsen!