Multifunktionel havn, bæredygtige løsninger og bøfsandwich

Der er lagt op til et medlemsarrangement med vid og bid når vi skal på virksomhedsbesøg hos Aalborg Havn.
Administrerende direktør Kristian Thulesen Dahl er vært. Udover en anekdote eller to skal vi høre om Danmarks største indlandshavn, Port of Aalborg, der er i gang med at realisere havnens ambitiøse udviklingsstrategi for de kommende år.
Man har fokus på at udvikle sig som en multifunktionel havn, der kan imødekomme forskellige behov som gods- og passagertrafik samt understøtte industri og handel i området, med bæredygtige løsninger i højsædet.
Vi får levende billeder på fortællingen på busturen, der tager os rundt på havnens store område.
Der er naturligvis rig lejlighed til at stille spørgsmål til Kristian Thulesen Dahl i løbet af arrangementet.
Vi kan se frem til en dejlig afslutning med networking og en lækker bøfsandwich med hele svineriet.
Vi har plads til 50 tilmeldinger og evt. yderligere tilmeldte placeres herefter på venteliste.
Program med ca. tider – dog kører bussen til tiden:
Kl. 15.00 Medlemmer ankommer. Kaffe, te og kage
Kl. 15.15 Intro ved Kristian Thulesen Dahl
Kl. 15.30 Rundvisning i 50-personers bus med Kristian Thulesen Dahl
Kl. 17.00 Outro ved Kristian Thulesen Dahl
Kl. 17.30 Bøfsandwich og networking
Kl. 18.30 Tak for i dag
Med venlig hilsen
Bestyrelsen
TEKNIQ Arbejdsgiverne Nordjylland