DS 439, Vandnormen og DS/EN 1717 er blevet revideret i løbet af 2023. Der er sket store ændringer i vandnormen, bl.a. er opbygningen og en stor del af indholdet ændret markant.
Kære Lokalforeningsmedlem
Tirsdag den 12. november 2024 kl. 9.00 - 16.00
inviterer din lokalforening til et kursus på VVS-området - DS439, DS/EN 1717:2023 og RC015 v/ Leon Buhl, Seniorspecialist, Teknologisk Institut.
DS 439, Vandnormen og DS/EN 1717 er blevet revideret i løbet af 2023.
Der er sket store ændringer i vandnormen, bl.a. er opbygningen og en stor del af indholdet ændret markant.
En væsentlig ændring i opbygningen af vandnormen er, at den nu er opbygget på sammen måde som danske og internationale standarder opbygges, og ikke som den opbygning den tidligere norm var opbygget.
En stor del af indholdet er på denne baggrund flyttet rundt og omstruktureret, lige som det tekniske indhold er opdateret så det nu dækker de overordnede funktionskrav der er angivet i Bygningsreglementet.
DS/EN 1717 er ligeledes blevet revideret, dog ikke i samme omfang som vandnormen.
Der er bl.a. lavet om på beskrivelserne og udførelseskravene i forbindelse med de enkelte tilbagestrømningssikringer, lige som der er tilføjet flere eksempler på hvordan sikring af specifikke installationer kan udføres.
På kurset vil de væsentligste områder inden for følgende hovedemner med relation til normerne blive gennemgået:
- Oversigt
- Baggrund for revision af normerne
- Normernes placering i byggelovgivningen
- Normernes struktur og opbygning
- De overordnede krav til vandinstallationer i DS 439 (kapitel 5)
- Dimensioneringsregler for vandinstallationer
- Krav til varmt brugsvandsinstallationer (legionella)
- Ressourceforbrug
- Materialer, komponenter og apparater
- Udførelse af vandinstallationer
- Kontrol og prøvning
- Væsentlige ændringer i DS/EN 1717
TILMELDING
Du tilmelder dig på tilmeldingsknappen til højre.
Husk at du skal være logget ind på min side!!
Tilmelding senest 5. november 2024.
HAR DU IKKE NÅET AT TILMELDE DIG, SÅ SEND EN MAIL TIL amh@tekniq.dk.
Kurset er gratis for medlemmer, mester og ledende medarbejdere fra medlemsvirksomheden. Men ved udeblivelse opkræves 600,- kr.
Vi glæder os til at byde jer alle velkommen.