Få værktøjer til at styrke din rolle...
Du er både teamleder og medarbejder i teamet. En rolle, der fra tid til anden kan give udfordringer i forhold til loyalitet og gennemslagskraft. På kurset fokuseres der på, hvordan du bedst håndterer denne dobbeltrolle, og du får redskaber til at styrke din teamlederrolle. Du lærer blandt andet at håndtere såvel virksomhedens, som dine kollegaers krav til dig som teamleder.
Hvem bør deltage?
Nyudnævnte teamledere indenfor fremstillingsindustrien, der primært arbejder sidestillet med de øvrige teammedlemmer.
Kursusindhold
Med udgangspunkt i deltagernes egne erfaringer trænes og udvikles deres teamlederrolle Herunder:
- Teamlederrollen
- Ansvar og kompetencer som teamleder
- Ledelse og samarbejdsteknikker
- Kommunikation og gennemslagskraft
- Teamets trivsel
- Skiftet fra medarbejder til teamleder
- Den personlige handlingsplan
Form
Kurset kombinerer korte oplæg, drøftelse og praktisk træning i teamlederrollen. Der sluttes af med en personlig handlingsplan for succes i teamlederrollen.
Kurset er afvikles som 1-dags forløb fra kl. 9.00 til cirka kl. 16.30.