Endnu et super spændende medlems-arrangement med fokus på dagsaktuelle udfordringer i vores virksomheder. Denne gang med fokus på arbejder omkring nye regler og standarder - hvad betyder de for os ?
Kære medlem
Din lokalforening Vestsjællands Elinstallatørforening inviterer til medlemsmøde om opdatering på el-standarder - DEL 2 den 27. januar 2025 kl. 12.30 på Bromølle Kro.
Program for dagen:
12.30 Sandwich fra buffet
13.00 Jakob Steinaa, El-konsulent og underviser, tager os endnu engang med på en opdatering af gældende standarder og regler.
Underholdende undervisning og spændende quiz med faglige og gode spørgsmål kan man se frem til.
Emner som vil blive gennemgået:
Udvidelse af tavler, herunder flere RCD’ere og transientbeskyttelse - den gode løsning vil være at opsætte det hver gang, men hvornår skal det rent faktisk opsættes?
Hvor skal vi være særligt opmærksomme når vi udvider på tavler?
Hvordan ser de nye regler for badeværelsesinstallationer ud?
Oplægning af kabler og dimensionering - hvad er de gode tommelfingerregler?
Undervejs vil der naturligvis være tid til, at skyde løs med de spørgsmål du eventuelt selv måtte sidde med.
17.00 Afslutning
Der serveres kaffe/te og kage i pausen og efter mødet er foreningen vært ved en middag.
Tilmelding via denne side senest den 13. januar 2025. Skriv i kommentarfeltet hvis du ikke deltager i middagen. No-show gebyr 350 kr.
Mødet er for mester og ledende medarbejdere.
Vel mødt!
Med venlig hilsen
Bestyrelsen
Vestsjællands Elinstallatørforening