I samarbejde med de andre lokalforeninger i hovedstadsområdet har vi stablet et fyraftensmøde på benene for dig, der gerne vil blive endnu bedre til at rekruttere og fastholde dygtige medarbejdere.
Kom med din lokalforening til et spændende fyraftensmøde om medarbejderrekruttering og fastholdelse!
Fyraftensmødet holdes torsdag den 21. marts fra kl. 16.00 hos TEKNIQ Arbejdsgiverne, Paul Bergsøes Vej 6, 2600 Glostrup.
Vi er rigtig glade for, at vi har kunne lokke en af landets førende eksperter inden for medarbejderrekruttering og fastholdelse til at holde et oplæg og helt konkret give os redskaber til, hvordan vi lykkes endnu bedre med at tiltrække og fastholde dygtige medarbejdere.
Vi får nemlig besøg af Mads Bendixen fra Summit, som er TEKNIQ Arbejdsgivernes samarbejdspartner på lederuddannelserne og som nogle af jer måske også kender fra TEKNIQ Arbejdsgiverne podcast HØRT!
Mads er uddannet psykolog og har i mange år arbejdet med ledelse og arbejdsmiljø hos et hav af kunder inden for både den private og offentlige sektor.
Vi håber, at du har tid og lyst til at deltage i et fyraftensmøde, der først og fremmest er for dig som ejer/leder – men hvor du også er velkommen til at tage din relevante medarbejder med.
Programmet er som følger:
16.00 – 16.15: Ankomst, netværk og velkomst
16.15 – 17.30: Indlæg, dialog og drøftelse v. Mads Bendixen, Summit
17.30 – 18.00: Lærlinge, kompetencer og medarbejdere
v. Tina Voldby, underdirektør i TEKNIQ Arbejdsgiverne
18.00 - Fælles spisning og netværk
Tilmelding foregår som altid her via hjemmesiden – husk at logge ind.
NB! Der kan ikke tilmeldes personer i kommentarfeltet.
Arrangementet afholdes af Københavns Blikkenslager- og VVS-laug, TEKNIQ EL København, TEKNIQ VVS Nordsjælland, El-installatørforeningen for Roskilde og Omegn