Entreprise- og projektlederuddannelsen er skræddersyet til entrepriseledere, projektledere og overmontører i el- og vvs-branchen.
Den er udviklet af mennesker med indgående kendskab til både branchen samt entreprise- og projektledernes hverdag og udfordringer – og uddannelsen tager fat der, hvor entreprise-/projektledelse bliver svært: Ude i virkeligheden.
Uddannelsen er tilrettelagt som et længere udviklingsforløb for entreprise-/projektledere og tilbyder en sammenhængende tilgang til projektledelse i el- og vvs-branchen.
Vi tager udgangspunkt i anerkendte og gennemtestede ledelsesredskaber og arbejdsmetoder. Vi arbejder målrettet med den enkelte leder og vi går i dybden med enkelte leders evne til at skabe resultater gennem planlægning, styring og ledelse af deres projekter.
Hvem bør deltage?
Overmontører samt entreprise- og projektledere, der udøver ledelsesfunktionen i projekter eller entrepriser op til ca. kr. 15 mio.
Form
På de 6 moduler kombineres undervisning, træning, e-læring og erfaringsudveksling med fokus på aktiv involvering og praktisk læring. Indholdet er tilrettelagt med vægt på variation i arbejdsformen og med afsæt i deltagernes egen dagligdag og behov.
Formen er inspirerende og udfordrende med konkrete oplæg på ledelsesmetoder og -redskaber i en nærværende dialog, hvor udbyttet er i centrum. Der indgår hjemmearbejde, som en integreret del af uddannelsen.
På Entreprise- og projektlederuddannelsen taler vi ikke kun om ledelse. Vi træner ledelse – hvor udgangspunkt er cases og situationer fra virkeligheden. Vi insisterer på at engagere os i hinanden, og vi sætter en ære i at få det bedste ud af at samle mange dygtige folk i samme rum.
Her får du ikke kun flere redskaber i ledelsesværktøjskassen – du får holdt et spejl op, som viser, hvordan andre ser og oplever dig som entreprise-/projektleder. Ligeledes får du opbygget et stærkt netværk til andre entreprise-/projektledere i branchen.
Uddannelsens indhold og struktur
Entreprise- og projektlederuddannelsen kombinerer det bedste af to verdener: E-læring og praktiske moduler, hvor deltagerne mødes fysisk.
Dette skaber en fleksibel og nærværende uddannelse, hvor du får mulighed for at fylde ledelsesværktøjskassen i eget tempo – og træner at bruge den i praksis sammen med de øvrige entreprise-/projektledere på uddannelsen.
Uddannelsen består af 6 moduler. Her arbejder vi med både dit personlige lederskab, ledelse af projekt og forretning, økonomi, interessenthåndtering og kommunikation, AB 18 og jura samt ledelse af personale og relationer i praksis.
Desuden får du ved den første individuelle sparringssamtale tilbagemelding på din personprofil MBTI II.
Forløbet
Modul 1: Dig som leder (fysisk fremmøde, 2 dage)
Individuel sparringssamtale 1 (online)
Modul 2: Ledelse af projekt og forretning (fysisk fremmøde, 2 dage)
Modul 3: Regler og rammer (e-læring, 2 dage)
Modul 4: Personaleledelse i praksis (fysisk fremmøde, 2 dage)
Individuel sparringssamtale 2 (online)
Modul 5: Ledelsesværksted, distanceledelse, krisehåndtering og stress (fysisk fremmøde, 2 dage)
Modul 6: Ledelsesværksted og præsentation af udviklingsprojekter (fysisk fremmøde, 2 dage)
Entrepriselederuddannelsen afholdes delvis sammen med servicelederuddannelsen, når det er en fordel for begge uddannelser.
Hvis dette er tilfældet, vil indholdet på uddannelsen stadig være den samme, men i forskellige sammenhænge vil det pågældende hold på uddannelsen deles op i 2 læringsgrupper, herunder i henholdsvis serviceledere og entrepriseledere. Således sikres, at uddannelsen forbliver relevant og skræddersyet til både serviceledere og entrepriseledere.
Deltagerens udbytte
- Styrket selvindsigt og bevidsthed om egne lederevner, personlighed og lederstil – herunder indsigt i personlige styrker og udfordringer (det personlige lederskab)
- Styrket forståelse for forretningen og projektet, herunder projektøkonomi, jura, AB 18 og overenskomster
- Stærkere kompetencer inden for projektplanlægning, -styring og -økonomi samt prioritering ift. bemanding og ressourcer
- Styrket kommunikation og formidling – I både personale-, projekt- og situationsafhængig ledelse
- Styrket kompetencer inden for forhandlingssituationer, konflikthåndtering, svære samtaler samt forebyggelse og håndtering af stress og kriser
- Styrket gennemslagskraft og autenticitet i lederrollen
- Opbyggelse af et stærkt ledernetværk til andre entreprise-/ projektledere i branchen
Varighed
Uddannelsen består af i alt 10 dages fysisk undervisning fordelt på 5 moduler af to dages varighed med overnatning. Derudover skal der forventes to dage til e-læringsmodulet samt tid til to individuelle sparringssamtaler.
De 5 fysiske moduler afvikles fra første dag kl. 09.00 til anden dag kl. 16.00.
Der indgår aftenarbejde på modulerne.
Tid og sted
Dato |
Kursussted |
|
---|---|---|
Modul 1 |
Den 23. - 24. september 2025 |
Comwell Middelfart |
Individuel sparringssamtale |
den 8. el. 9. oktober 2025 |
Online via Microsoft TEAMS |
Modul 2 |
den 22. - 23. oktober 2025 |
Comwell Klarskovgaard, Korsør |
Modul 3 |
november 2025 |
E-læring |
Modul 4 |
den 10. - 11. december 2025 |
TEKNIQ Arbejdsgiverne + Scandic Glostrup |
Individuel sparringssamtale |
den 13. el. 14. januar 2026 |
Online via Microsoft TEAMS |
Modul 5 |
den 21. - 22. januar 2026 |
Scandic Odense |
Modul 6 |
den 25. - 26. februar 2026 |
Hotel Koldingfjord |