Installation af varmepumper på centralvarmeanlæg
Fagdagen sætter fokus på optimal installation af varmepumper med særligt fokus på samspillet mellem varmepumpen og centralvarmeanlægget.
Vi gennemgår de mest anvendte installationsprincipper fra A til Z, så deltagerne får et dybdegående kendskab til hvilke installationsløsninger, der fungerer bedst på forskellige centralvarmeanlæg, og hvor eventuelle udfordringer kan opstå.
Deltagerne introduceres også til vigtige installationskomponenter såsom skifteventiler, overstrømsventiler, pumper og shunte. Med afsæt i installationsprincipperne og komponentkendskab gennemgår vi, hvordan funktionsafprøvning, opstart og indregulering udføres.
Målgruppe
VVS-installatører og energispecialister, der arbejder med eller ønsker at arbejde med installation af luft-, vand- og jordvarmeanlæg.
Udbytte
Deltagerne opbygger en større viden inden for installation og opstart af varmepumpeanlæg, hvilket giver montøren bedre forudsætninger for effektiv installation og korrekt indregulering, så anlægget opnår optimal drift.
Underviser
Jacob Juul Andersen, Kommerciel Produktchef, Gastech Energi.
Undervisningen er etableret af TEKNIQ VE-installatør netværket.
Tidspunkt |
Program |
---|---|
Kl. 08.00 - 08.30 |
Registrering og morgenkaffe |
Kl. 08.30 - 08.45 |
Velkommen |
Kl. 08.45 - 11.00 |
Opbygning og installationsprincipper |
Kl. 11.00 - 11.15 |
Pause |
Kl. 11.15 - 12.00 |
Kendskab til rørdimensioner og leverandørernes hjælpeværktøjer |
Kl. 12.00 - 13.00 |
Frokost og netværk |
Kl. 13.00 - 13.45 |
Gennemgang af div. komponenter |
Kl. 13.45 - 14.30 |
Placering af varmepumpe |
Kl. 14.30 - 14.45 |
Pause |
Kl. 14.45 - 15.15 |
Teknisk isolering |
Kl. 15.15 - 15.45 |
Funktionsafprøvning, opstart og indregulering |
Kl. 15.45 - 16.15 |
Frostsikring |
Kl. 16.15 - 16.30 |
Opsamling og tak for i dag |
Tilmelding
Fagdagen er forbeholdt medlemmer af VE-sektionen.
Du tilmelder dig via "Tilmeld" i boksen til højre. Husk at være logget ind.
Hvis du har spørgsmål, er du velkommen til at kontakte Richard Schalburg på richard.schalburg@tekniq.dk eller 7023 0077.