Dette møde handler om, hvordan virksomheden kan styrke indsatsen på S’et – social ansvarlighed.
Nadia deler sin viden og erfaringer med, hvordan Andersen og Heegaard A/S arbejder målrettet og systematisk med bæredygtighed, i særdeleshed social bæredygtighed, som bl.a. bidrager til at tiltrække og fastholde medarbejdere og udvikle en fælles virksomhedskultur, som styrker både sammenholdet og forretningen.
Derudover får I et inspirationsindlæg ved Thorkild Bang, tidligere chef for jura og overenskomster i TEKNIQ, nu direktør i TBA Consult, som har stor, praktisk erfaring med at integrere socialt ansvar i virksomhedens HR- og forretningsprocesser.
Endeligt vil jeg orientere om resultaterne af en spritny undersøgelse - Byggeriets Modenhedsmåling - som TEKNIQ og TEKNIQs medlemsvirksomheder har bidraget til. Analysen indeholder nogle interessante indsigter om, hvordan byggevirksomhederne ser på bæredygtighed, og hvordan deres ”modenhed” indenfor bæredygtighed og teknologianvendelse udvikler sig.
Tilmelding
Netværksmødet er åbent for alle medlemmer af TEKNIQ. Send en mail til bho@tekniq.dk, hvis du vil være en del af Netværk for Bæredygtig Forretningsudvikling.
Du kan også tilmelde dig netværksmødet via "Tilmeld" i boksen til højre.
Anden praktisk information
Webinaret afholdes online via Microsoft Teams. Du vil få en mail forinden med link og vejledning til, hvordan du tilgår webinaret.
Vi gør opmærksom på, at møderne optages, så de efterfølgende kan genses, hvis man skulle være forhindret i at deltage.
Ikke medlem? Kontakt TEKNIQ
Er du ikke medlem og gerne vil deltage i webinaret, så kontakt Ulrik Hjorth-Andersen og hør om medlemskab hos TEKNIQ, så kvitterer vi med et link til deltagelse i webinaret.