TEKNIQ Arbejdsgiverne inviterer til webinar i forbindelse med de kommende overenskomstforhandlinger i 2025.
Webinaret vil give indsigt i nogle af de centrale temaer, som vi forventer vil være i fokus under OK25.
Vi vil sætte perspektiver på de forventede krav og udfordringer, som venter, samt give en status på TEKNIQ Arbejdsgivernes forberedelser til forhandlingerne. Derudover vil der være en gennemgang af de vigtigste tendenser og økonomiske forhold, som kan få indflydelse på forhandlingerne.
Men webinaret er også tænkt, som en mulighed for at få jeres input, da det er en lige så vigtig del af forberedelsen, at vores medlemmer er en del af processen og kan komme med synspunkter.
Sidder du med spørgsmål til forhandlingerne, så stil dem meget gerne på webinaret, hvor vi vil svare så godt som muligt.
Der vil bl.a. være deltagelse af TEKNIQ Arbejdsgivernes formand Henrik Fugmann og administrerende direktør Troels Blicher Danielsen, som er en del af sekretariatets forhandlingshold, når det går løs i starten af 2025.
Tilmeld dig og vær med til at sikre, at din virksomhed er bedst muligt klædt på til de kommende forhandlinger.
Tilmelding
Webinaret er for ejere, ledere samt betroede medarbejdere, som er medlem af TEKNIQ Arbejdsgiverne. Deltagelse er en del af TEKNIQ Arbejdsgiverne medlemskab.
Du tilmelder dig via "Tilmeld" i boksen til højre. Husk at være logget ind.
Anden praktisk information
Webinaret afholdes online via Microsoft Teams. Du vil få en mail forinden med link og vejledning til, hvordan du tilgår webinaret.