Kom bag kulissen hos Crossbridge Energy, Europas mest energieffektive raffinaderi og hør om brintteknologiens fremtid og forretningsmuligheder.
Danmark står over for en massiv grøn omstilling, der blandt andet indebærer nye grønne brændstoffer til brug for den tunge transport. CrossBridge Energy producerer op mod 40 procent af det danske forbrug af flydende brændstoffer, og som nabo til raffinaderiet finder man brintfabrikken HySynergy, som Everfuel netop nu er ved at færdiggøre med målet at blive Nordeuropas største brintfabrik, og som skal være leverandør til grønne brændstoffer hos CrossBridge.
TEKNIQ Arbejdsgivernes Industrinetværk går i fodsporene på klima-, energi- og forsyningsminister Lars Aagaard, der tidligere i år besøgte CrossBridge Energy for at diskutere brint og brintinfrastruktur.
Det sker med besøg hos CrossBridge Energy i Fredericia, hvor der vil være oplæg fra CrossBridge, Energinet og Triangle Energy Alliance om de kommende brintrørledninger og muligheden for produktion af grønne brændstoffer – alt sammen under overskriften: Brintteknologiens fremtid og forretningsmuligheder.
Kl. 10.00-10.45
Rundvisning på CrossBridge Energy
Mødested ved receptionen.
Kl. 10.45-11.15
CrossBridge Energy – Baggrund og muligheder – hvad betyder brint? v/Torben Øllegaard Sørensen, Public Relations Officer, CrossBridge
Torben vil give os et indblik i CrossBridges rejse fra sort raffinaderi til grøn producent af brændstoffer og vil komme ind behovet for brint mv. til fremtidens produktion.
Spørgsmål undervejs.
Kl. 11.15-11.45
Energinet – Brints potentiale – hvad er Energinets fokus? v/Tine Lindgren, chefingeniør, Energinet
Brint og Power-to-X (PtX) har de seneste år haft stort fokus i Danmark såvel som internationalt. Energinet er af Folketinget blevet bedt om at understøtte, at Danmark kan blive et nordeuropæisk kraftcenter for produktion og eksport af grøn strøm og grønne brændstoffer, herunder etabling af et dansk brinttransmissionssystem. Energinet er samtidig blevet tildelt rollen som systemansvarlig virksomhed for brintsystemet.
Spørgsmål undervejs.
Kl. 11.45-12.15
Triangle Energy Alliance – Brintproduktionens udvikling og muligheder v/Søren Schmidt Thomsen, direktør, TEA
Søren vil fortælle om Triangle Energy Alliance, der er et ambitiøst energipartnerskab, som vil bygge videre på Trekantområdets infrastrukturer i udviklingen af et nationalt PtX-økosystem i midten af Danmark. Målsætningen er at skabe et nordeuropæisk kraftcenter for produktion af grøn energi til husholdninger, transport og industri.
Spørgsmål undervejs.
Kl. 12.15-13.00
Frokost og netværk i kantinen
Kl. 12.55-13.00
Kort afrunding v/Gitte Lillelund Bech
Hold dig opdateret på netværkets aktiviteter ved at tilmelde dig TEKNIQ Arbejdsgivernes Industrinetværk ved at skrive til Mette Mouritsen mmo@tekniq.dk
Tilmelding
Du tilmelder dig via "Tilmeld" i boksen til højre. Husk at være logget ind.